Du funderer måske over, hvilken form for kinesisk du bør bruge, hvis du skal lokalisere dit website. Eller måske er du bare interesseret i kinesisk. Læs med i denne artikel skrevet af Philip Philipsen, Senior Project Manager hos LanguageWire, og få svaret på begge spørgsmål.

I gamle dage sagde man "Det lyder som en by i Rusland for mig", hvis der var noget, man ikke forstod.
I dag kunne man måske også sige "Det lyder som en by i Kina for mig", når der er noget, der ikke giver mening. Og det hele bliver da også lidt mere kompliceret, når vi nu dykker ned i de forskellige former for skriftligt kinesisk. Jeg understreger med vilje det skriftlige aspekt, da der er adskillige varianter af talt kinesisk, og det er en helt anden historie.

Det vigtigste: Din målgruppes land eller region afgør, hvilken kinesisk version du skal bruge.

Lidt om skriftligt kinesisk

Groft sagt er skriftligt kinesisk den skrevne udgave af standardkinesisk. Det er det, vi normalt kalder mandarin. Mandarin er det officielle kinesiske sprog, der tales i hele Kina, hvor det også betegnes putonghua ("fællessprog").

Men det er ikke kun i Kina, man taler kinesisk. Det udgør også et officielt sprog i Singapore og Taiwan. I Singapore er det et af fire officielle sprog. Taiwaneserne benævner mandarin guóyŭ eller "nationalt sprog", bl.a. for at udtrykke visse lokale forskelle i valg af ord.

Så langt, så godt. Det, der godt kan forvirre er, at der findes flere former for standardkinesisk. Igen er nøgleordet her "standard" – det er fordi, at det talte sprog grundlæggende er det samme på trods af de forskellige labels, der typisk bruges i sprogbranchen.

De tre skrevne former for standardkinesisk er:

• Kinesisk – Kina – forenklet
• Kinesisk – Hongkong – traditionelt
• Kinesisk – Taiwan – traditionelt

Forenklede vs. traditionelle kinesiske tegn

Fra et grafisk synspunkt handler det om form. Forenklede tegn er i bund og grund en hurtig måde at skrive traditionelle tegn på – en slags stenografi. Forenklede tegn er den officielle standard i Kina, mens traditionelle tegn benyttes i Taiwan og Hongkong. Begge anvendes til at skrive standardkinesisk, men med visse lokale særpræg i terminologien. De fleste der bor i Taiwan og i Hongkong kan godt læse forenklede tegn, mens kinesere fra Kina har sværere ved at læse traditionelle tegn.

Hvilken version skal du bruge?

Når du skal vælge mellem forenklet og traditionelt kinesisk, skal du først og fremmest tænke på, hvilket marked du henvender dig til. Her er det bedst at tænke i geografiske områder:

• Kina: Kinesisk – Kina (forenklet)
• Taiwan: Kinesisk – Taiwan (traditionelt)
• Hongkong: Kinesisk – Hongkong (traditionelt)

Det er derfor, vi benævner lokaliteten, når du bestiller kinesisk oversættelse i LanguageWire. Det vil sige, at det er en modersmålsoversætter fra det valgte land eller region, der håndterer oversættelsen og som en naturlig del tilpasser den til lokale præferencer. Og det er netop formålet: at være lokal med din målgruppe.

Lidt mere information til de teknisk mindede

Termerne "forenklet" og "traditionelt" henviser til den grafiske form af de kinesiske tegn, der bruges. I bund og grund er hver enkelt kinesisk tegn en stavelse, og en stavelse er enten et ord eller en del af et ord. I modsætning til vores alfabet, som består af individuelle bogstaver, skriver man altså stavelser med de kinesiske tegn. Tag f.eks. den generiske term for "noget kinesisk": zhōnghuá 中华. Her har vi at gøre med to stavelser, zhōng + huá. Så er der ikke mere at sige om den sag – sådan lidt groft sagt.

Når man skal skrive zhōnghuá på mandarin, har vi tre muligheder. Og hvis du også indtænker latinske bogstaver, har du faktisk fire muligheder. Kineserne bruger som oftest latinske bogstaver, når de skriver digitalt – stavelserne konverteres blot til kinesiske tegn.

Lad os kaste et nærmere blik på zhōnghuá:

• Kinesisk – Kina – forenklet: 中华
• Kinesisk – Hongkong – traditionelt: 中華
• Kinesisk – Taiwan – traditionelt: 中華

I alle tre versioner af skriftligt kinesisk er det første tegn det samme, mens det andet tegn er forskelligt på forenklet og traditionelt. Selv om der er tale om det samme ord.

Vejen til forenklet kinesisk

Engang benyttede alle traditionelle tegn. Man skrev (selvfølgelig) i hånden og forkortede så ofte tegnene for at forenkle det grafiske udtryk. Og der er en lang tradition for at skrive stenografisk simpelthen for at sætte fart på skriveriet. Tag fx 華, som blev til 华. Forenklet er ganske enkelt traditionelt på slankekur.

Da Folkerepublikken Kina blev grundlagt i 1949, blev forenklet kinesisk fremmet og slutteligt indført som måden, man skrev på i Kina. For nybegyndere er de forenklede tegn lettere at forholde sig til, da de har et lettere visuelt udtryk. Og det er i og for sig den største forskel.

For engelsktalende svarer det nogenlunde til, at nogle ord staves forskelligt på britisk engelsk i forhold til amerikansk engelsk. Tag bare "aesthetic" (UK) og "esthetic" (USA). Det er det samme ord, bare skrevet på to forskellige måder. Hertil kommer lokale udtaleformer, som man også skal forholde sig til. I USA hører du måske [es-thet-ik], mens du i Storbritannien hører [ees-thet-ik]. Der er naturligvis utallige lokale variationer af udtalen – men kun en eller to måder at stave det på.

Sproget bag kulisserne

Der er også forskelle på udtalen på kinesisk. Der er dog en lille forskel. Lad os tage vores eksempel med 中华/中華 igen:

• I Kina og Taiwan udtaler indbyggerne det som zhōnghuá
• I Hongkong udtales det zung1waa4 (bemærk: 1 og 4 henviser til kantonesiske toner)

Grunden til den store forskel er, at en indbygger i Hongkong udtaler det på kantonesisk, som er hverdagssproget for de fleste i byen.

Kantonesisk er en betydende regional dialekt, der er helt anderledes end mandarin. Og i modsætning til de fleste kinesiske dialekter har det endda sit eget skriftsprog. Det er fuldt ud muligt at nedskrive talt kantonesisk med tegn, der kun giver mening på kantonesisk. Hvis en person skriver noget ordret på kantonesisk, vil de fleste mandarintalende kun forstå nogle få ord.

De fleste indbyggere i Hongkong er for størstedelens vedkommende tosprogede. Det betyder, at når de læser noget på standardkinesisk, er der stor sandsynlighed for, at de oversætter det til kantonesisk, før de læser det højt, f.eks. under godnatlæsningen sammen med deres barn. Så det hele handler om sproget, der skrives, og i de fleste tilfælde er det standardkinesisk.

Det er geografien, der bestemmer.

Når det er sagt, så bruger de, der taler standardkinesisk, forskellige ord, afhængigt af hvor de bor. Ligesom briternes og amerikanernes brug af ordene "lorry" og "truck". Det er derfor, det er vigtigt, at du tænker din målgruppe ind i sammenhængen.

Du bør først og fremmest stille dig selv spørgsmålet: Hvilket land eller hvilken region henvender min tekst sig til? Hvis det er Taiwan, så benyt en modersmålsoversætter fra Taiwan. Hvis det er Hongkong, bør du vælge en indfødt derfra. Og hvis det er Kina, ja, så er en indfødt sprogbruger fra det enorme land vejen frem. Det er sådan, du beslutter, om du skal bestille forenklet eller traditionelt til dine kinesiske oversættelser.