Rejsetips
 
Granada

Det spanske sprog og historiske Granada

Destination: Granada, Spanien
Sprog: Spansk
Navn: Jesús M. Gómez

Mirador de San Nicols Granada

Mirador de San Nicolás - Granada. Foto af: Pablo

Indledning: Nyt og gammelt

Granada er en fascinerende og charmerende by ved foden af Sierra Nevada (3.479 m) med en spændende historie, der kan dateres helt tilbage til den iberiske civilisation (4. århundrede f.Kr.). Byen blev efterfølgende erobret af romerne, som adopterede det iberiske navn Iliberis eller blomsterbyen takket være de smukke, grønne omgivelser. Efter den romerske invasion fulgte visigoterne og derefter muslimerne. Bosættelserne lå tæt på et lille jødisk område, som blev kaldt Granata. Efter ødelæggelsen af oltidens Iliberis under det muslimske herredømme udviklede området sig til det, der senere skulle blive til Granada – hvor jeg bor og arbejder.

Street Art 

Gadekunst - Granada. Foto af Lars Erik Skrefsrud

Det muslimske herredømme varede i ca. 745 år og er synligt overalt i gadebilledet. Det fineste eksempel på den fascinerende kultur er Alhambra (eller den røde borg), som vender ud mod kvartererne Albayzín og Realejo og dominerer bybilledet. Begge kvarterer er meget populære blandt de lokale og turisterne med deres smukke, smalle og snoede, brostensbelagte gader, masser af seværdigheder og fantastiske udsigtspunkter over Alhambra og resten af byen.

 Image by harshil shah alhambra 

Alhambra. Foto af Harshil Shah

The Alhambra 

Alhambra. Foto af Thomas Münter

Granada har altid været en smeltedigel – både i oldtiden og i moderne tid. Og du behøver ikke opholde dig særlig længe i centrum for at få det bekræftet. Monumenter fra forskellige perioder står side om side, fra iberiske bygninger til moderne arkitektur. Og gaderne myldrer med turister fra alle verdenshjørner, som kommer fra Fjernøsten, USA, alle dele af Europa og Afrika. Universitet i Granada tiltrækker også omkring 60.000 studerende fra hele Spanien og er et skønt islæt i byens ca. 238.000 indbyggere. Alt dette er med til at forme byen, hvor gamle og nye elementer smelter sammen i skøn forening. Og det hele foregår i et vidunderligt mildt klima året rundt, bortset fra de lidt køligere måneder i januar og februar.

En mexicansk digter og forfatter skrev en gang et digt, som er indbegrebet af Granadas ånd:

“Giv ham almisser, kvinde, for der er intet mere trist i livet end at være blind i Granada.”

(Francisco de Icaza y Beña, México)

Menneskene og kulturen

Image by Sophie 

Foto af Sophie

Indbyggerne i Granada er kendt for at være meget høflige og imødekommende over for udlændinge. Byens centrum er meget kompakt, og derfor ligger alt i gåafstand, hvilket gør det lettere og mere spændende at udforske de mange, charmerende overraskelser, smukke monumenter og seværdigheder, der venter om hvert gadehjørne.

"Tapas-hopping" er en del af Granadas kultur En tapa er en lille portion mad, som serveres gratis til øl/vin. Denne kombination er også en måde at socialisere med andre mennesker på. Granada er beliggende i unik region med masser af solskin året rundt, og derfor foregår meget af hverdagen ganske enkelt udenfor. Det betyder, at barer og terrasser er meget populære i Granada – ikke bare, når man gerne vil nyde drikkevarerne, men også når man gerne vil mødes før frokost eller efter arbejde eller måske bare gerne vil mærke solens varme stråler på huden på de kølige vinterdage. Solen lyser ikke bare op på sommerdagene, men kan også skinne lunt om vinteren! Så udendørslivet er en integreret del af livsstilen her.

Vi har et tæt forhold til kysten, og det er meget populært at køre ned til Almuñecar eller Salobreña i weekenderne og slentre rundt i byerne og nyde en kaffe efter frokost. Vi er heldige at have et subtropisk mikroklima med en gennemsnitstemperatur på 18 ºC om vinteren og omkring 300 solskinsdage om året.

Granada er også et paradis for alle typer cyklister, og mange nyder at tage livtag med Sierra Nevada på to hjul eller køre ad de utallige mountainbike-stier. Hvis man foretrækker udfordringer i den lidt lettere ende, kan man vælge en af lange, lette stier, som man finder overalt omkring byen. Granada byder på et væld af sportsmuligheder – fra vandreture til dykning ud for kysten, hvor man finder nogle af de bedste dykkerspots langs den andalysiske kyst.

Vi er heldige, for vejret og regionen byder på utallige muligheder for os, der elsker udendørslivet, og vi forsøger at benytte os af dem når som helst og hvor som helst vi kan.

Sierra Nevada 

Foto af: Jesús M Gomez

Den spanske kultur har været påvirket af en række historiske begivenheder og perioder. Spanien er historisk set et meget religiøst land, selvom det har ændret sig i moderne tid, og denne tradition stammer helt tilbage fra visigoterne. Vores sprog stammer fra romerne, og muslimernes tilstedeværelse er tydelig, især her i Granada og i vores madkultur. I Spanien spiller moderen en central rolle i familien, og man kan sige, at vores samfund er matriakalsk. Klimaet, bjergene og havet spiller også en vigtig rolle i vores moderne kultur.

Kulturen er også central i Granada. Universitetet blev grundlagt i 1531 af kejser Karl V, og med 500 år på bagen er det et af de mest berømte universiteter i Spanien. Det betyder, at ordene Granada og kultur er tæt forbundet. Der er masser af interessante og alsidige, kulturelle oplevelser – fra den populære flamenco til moderne trends inden for musik, kunst og teater. Så hvis du planlægger at besøge byen, må du ikke glemme at udforske byens kulturelle tilbud.

Religion er også et vigtigt aspekt i Granada, ikke kun for katolikerne. Granadas kulturelle smeltedigel samler katolikker, muslimer og sågar tibetanske buddhister. For katolikkerne er påsken en af de vigtigste, religiøse højtider, og det understreges med fejringen af "den hellige uge" kun én uge før påske. Den nøjagtige dato varierer fra år til år, da den afhænger af månens kalender. Højdpunkterne i højtidelighederne er processionerne, hvor mange kirker fremviser deres skatte for offentligheden i form af meget gamle og smukt udskårne skulpturer af jomfru Maria og Jesus. Hvert år tiltrækker Granada tusindvis af mennesker fra hele verden til disse processioner. De afholdes over hele byen og har Alhambra, Albayzín-kvarteret, Sacromonte og Sierra Nevada som spektakulær. Dette er måske det travleste tidspunkt på året i byen, der myldrer af liv både dag og nat, og luften er fyldt med den karakteristiske duft af røgelse og smeltet voks.

Granada er også kendt for Granada International Dance and Music Festival, som betragtes som en af de vigtigste i verden. Den finder sted i slutningen af juni og starten af juli og kan i år fejre 64-års jubilæum. Her præsenterer de bedste orkestre, musikere og sangere fra hele verden deres talenter i dramatiske og stemningsfyldte omgivelser som Alhambra, Generalife, katedralen og mange andre smukke kirker og seværdigheder i byen.

Ting, du bare MÅ se

The Albayzin 

Albayzín. Foto af Elliot Brown

I Granada må du ganske enkelt ikke gå glip af Alhambra og Albayzín-kvarteret foran borgen. Alhambra består af flere paladser og steder inklusive sommerpaladset og Generalife, med enestående udsigt over Albayzín-kvarteret og byen, som betragtes som en af de smukkeste haver i verden.

Katedralen og det kongelige kapel er et bygningskompleks, der betragtes som et mesteværk fra den spanske renæssance med indslag fra både gotikken og barokken. Det kongelige kapel rummer gravene fra de katolske monarker, dronning Isabella I af Castile og kong Ferdinand II af Aragón, som var monarker i det nye, forenede Spanien i starten af den moderne æra.

Albayzín er et kvarter fyldt med snoede brostensgader og "Carmen"-huse, et navn, der stammer fra det latinamerikansk-arabiske ord "kárm", som betyder "hus med have". Det er altid en magisk oplevelse at slentre rundt i dette kvarter – med overraskende og spektakulære udsigtpunkter over Alhambra og Granada. Det føles, som om tiden er gået i stå her, og livet passer i et langsommere tempo.

Image by Wenjie Zhang 

Foto af Wenjie, Zhang

Sacromonte er nabo til Albayzín og har en pittorsk og idyllisk beliggenhed i udkanten af byen. Det oprindelige navn var Valparaiso Valley, opkaldt efter de frodige omgivelser, og romaer boede i de berømte huler indtil for få år siden. Granada har så mange vidunderlige steder, man kan se, at det er umuligt at nævne dem alle her. Det letteste er at slentre rundt i byens centrum, hvor du ikke kan undgå at blive overvældet over de mange spændende oplevlser, som er hele rejsen værd.

Hvor skal man spise?

Granada er berømt for sin "cañas" (små glas øl), som normalt serveres med en "tapa" (en lille portion mad). Et af mine yndlingssteder, når jeg vil nyde en cañas med tapas, er Taberna “La Tana” der tilbyder det bedste udvalg af vine og friske lokal råvarer af høj kvalitet. Ejerne er altid klar med åbne arme og gæstfrihed, og baren har en rigtig hyggelig atmosfære.

Image by SnippyHolloW 

Foto af SnippyHolloW

Albayzín-kvarteret har mange andre barer i samme stil og restauranter som Bar Aliatar Los Caracoles, som ligger på et lille torv af samme navn og er berømt for sine lækre snegle i sauce. Og tæt på Plaza Nueva ligger Bodegas Castañeda som absolut er et besøg værd. Det er en af de ældste barer i Granada, fyldt med stemning og traditioner og et skønt udvalg af gode, lokale vine og tapas. Det perfekte mødested, hvor I kan starte en dejlig aften i byen i hjertet af byen. Og læg godt mærke til, hvordan tjenerne udsteder jeres regning, når I beder om den!

Gode frokoststeder

Der er mange dejlige frokoststeder, men jeg kan personligt anbefale to:

  1. Restaurante Albahaca, der serverer andalusisk mad af lokale råvarer til særdeles rimelige priser. Dagens menu er både udsøgt og billig.
  2. Restaurante Ruta del Azafrán. Restauranten har ikke bare en unik beliggenhed i Paseo de Los Tristes ved foden af Alhambra med en fantastisk udsigt, men byder også på udsøgt mad og dejlig betjening. Køkkenet er meget kreativt og altid åbent for nye trends og tendenser. Priserne er til have med at gøre, især dagens menu, men restauranten tilbyder også en à la carte-menu med lækre og inspirerende kreationer.

På udkig efter en kulinarisk, romantisk oplevelse?

Hvis du er på udkig efter en virkelig enestående kulinarisk oplevelse i Granada, kan jeg anbefale Restaurante Aben Humeya i Albayzín-kvarteret foran Alhambra, som er med på "Valentine's Day Bucket List: 10 Dream Dinners, the top 10 most romantic restaurants in the world" af Zagat på grund af deres mad, stemning og "romantikfaktor".

Ekstra tip: Hvis I kan lide at gå ud senere på aftenen, byder efecto Club på et varieret program, som inkluderer flamenco soirées og techno-sessions fra torsdag til søndag. Klubben er beliggende i et gammelt palads i den nedre del af Albayzín-kvarteret og tilbyder også et moderne område til kulturelle aktiviteter, herunder kunstudstillinger, forelæsninger etc.

Lidt til den søde tand

Hvis I har lyst til noget sødt, kan jeg anbefale et besøg i Casa Isla i centrum, som sælger den populær ekage: pionono, der blev skabt i 1897 til ære for pave Pius IX (på spansk Pío Nono) og stadig er et must den dag i dag. I kan også besøge Heladería Los Italianos, der blev grundlagt i 1939, og som ligger meget tæt på Plaza Nueva. Michelle Obama valgte denne iscafé under sig besøg i Granada, hvor hun forkælede sig selv med en af Europas bedste isoplevelser.

Hvor skal man bo?

Som turistcentrum tilbyder Granada et bredt udvalg af hoteller til enhver pengepung. Baseret på "anmeldelser" fra mange af mine venner, der har besøgt min by, kan jeg anbefale følgende steder:

Hostal Atenas er et prigsungstigt hotel tæt på centrum og byens mange oplevelser. Her er rent, og hotellet ligger i gåafstand til alt.

Hotel Santa Isabel La Real ligger tæt på klosteret af samme navn. Det tilbyder en charmerende og rolig atmosfære i den øvre del af Albayzín-kvarteret og er den ideelle base, hvis I gerne vil udforske byen og slappe af bagefter i et roligt miljø. Bygningen kan dateres tilbage til det 16. århundrede. I den nedre del af Albayzín ligger det spektakulære Hotel Palacio Mariana Pineda i en bygning fra det 17. århundrede og er et museum i sig selv. Virkeligt hyggeligt og unikt hotel.

Hotel Santa Isabel La Real 

Foto: Hotel Santa Isabel La Real

Byen byder også på et par dyrere alternativer, der er et ophold værd. Det første er NH Collection Granada Victoria i hjertet af byen, fyldt med historie. Der er også AC Palacio de Santa Paula som rummer et 5-stjernet hotel med gourmetrestauranten El Claustro, hvor I kan nyde et udsøgt, autentisk køkken. Det er beliggende i et gammelt kloster tilhørende det tidligere nonnekloster Santa Paula og mauriske hus, som bygningen tidligere har huset i hhv. det 16. og 12. århundrede. Et uforglemmeligt sted tæt på alle seværdighederne i Granada, som fortjener et besøg.

Jesús og det spanske sprog

Hvor mange års erfaring har du som oversætter?

Jeg har næsten 20 års erfaring som oversætter.

Hvad er vigtigt at være opmærksom på, når man oversætter til dit sprog?

Spansk er et meget rigt sprog, når man tænker over, at det bliver brugt af mere end 500 millioner mennesker i Spanien og Latinamerika. Begge sider har stor indvirkning på hinanden og gør det til et dynamisk og rigt sprog. Hvis man vil mestre de mange nuancer i dette sprog, er man nødt til at læse meget for at følge med og holde sig opdateret med de forskellige kulturelle udviklinger.

Hvad er det bedste ved at arbejde som oversætter?

Det bedste er, at jeg elsker mit arbejde og nyder nærmest hvert eneste øjeblik. Så jeg føler mig meget heldig over, at jeg kan udvikle mig selv som oversætter i dette hurtigt udviklende firma. Som jeg sagde, før er det et udfordrende sprog med en rig og dynamisk, kulturel struktur, og nærmest alle tekster rummer mange udfordringer, så jeg keder mig aldrig! En anden fordel er, at jeg kan arbejde hjemmefra, hvilket giver mig mulighed for at dele mit job med den bedste kollega nogensinde – min hund Milou!

Hvad motiverer dig?

Jeg elsker at levere det bedste, hver gang, også til de allermindste kunder, fordi spansk er en historie i sig selv. Jeg elsker udfordringen ved at kommunikere til et stort publikum og at gøre det med succes.

Hvilke udfordringer oplever du som oversætter?

Det er altafgørende at forstå kunden. Derfor er det en udfordring at formidle deres budskaber præcis, som de ønsker det, og jeg bruger meget tid på det. Ud over selve oversættelsen bruger jeg tid på at læse om kunden, deres historie, det, de laver, deres produkter, målsætninger etc. og alt det andet, jeg har brug for til at forstå dem og levere præcis det, de forventer – på den måde, de ønsker det.

Og på det nuværende tidspunkt i min karriere stræber jeg også efter at fintune og løbende optimere min stil, så jeg altid tilbyder den bedste kvalitet på alle niveauer, så de tekster, jeg oversætter, er lette at anvende i alle spansktalende lande, uafhængigt af kulturelle forskellige. Transcreation er også en udfordring, når der er behov for at tilpasse tekster, der skal bruges i mange lande med hver deres kulturelle vinkel.

Jesus Gomez 

Det, jeg elsker allermest: Vinter-trekking!

 

Hos LanguageWire arbejder vi med et stort netværk af professionelle oversættere – de bedste i verden! Nogle sidder i Den Dominikanske Republik, nogle sidder i Island, mens andre sidder på den anden side af Jorden i fx Japan. Vores oversættere er virkelig spredt ud over hele planeten.

Vi vil gerne have, I skal møde dem, og derfor har vi bedt dem om at dele deres bedste insidertips om deres respektive lande – og måske kan det give dig lidt inspiration, hvis du har planer om at besøge stedet selv.