Den kinesiske
drage
 

Mysteriet om den kinesiske drage

Hvis du har besøgt Kina eller måske bare kinesiske restauranter, ved du, at dragen ikke er en døgnflue – den er overalt. Men hvordan har den gjort sig fortjent til at al den opmærksomhed? Der ligger tilsyneladende langt mere i den kinesiske drage, end man umiddelbart skulle tro.

Den kinesiske drage

I begyndelsen 

Alle ved, at der ikke findes drager i virkeligheden. Og alligevel er ingen i tvivl om, hvordan en drage ser ud. Det er de heller ikke i Kina, hvor de afbildede dem allerede fra de tidligste tider. Tænk, hvis man kunne gå tilbage i tiden, træde ud gennem tågerne og se en af slagsen helt tæt på? Det kan man faktisk, i hvert fald næsten.

Det kinesiske ord for ‘drage’ findes I de allerførste kinesiske skrifter, der går ca. 3.500 år tilbage.

Da kineserne begyndte at skrive sig ind I historien med opfindelsen af skriftlige optegnelser, var det meste af det skriftlige materiale af ceremoniel karakter. Kongens gejstlige spurgte oraklet, om en jagt ville være vellykket, om en fjendtlig stat havde lagt en forbandelse på hoffet eller om der ville komme regn, for blot at nævne et par eksempler. Oraklets ord blev så nedfældet på dyreknogler, skildpaddeskjolde eller bronzekar, alt afhængig af tidsperioden. Det er fra disse gamle fragmenter, vi ved, at dragen faktisk eksisterede på en eller anden måde, og hvordan den så ud.

Er det virkelig vigtigt

Og hvorfor behøver jeg at vide det? Måske fordi 1,3 mia. Kinesere hævder, at de “nedstammer fra dragen”. Med omkring 5.000 års historie på bagen er kina en af de ældste nulevende civilisationer I verden. Derfor er dragen et symbol ikke kun på kinas arvegods, men også på landets spektakulære opstigen til succes I moderne tid. Med et glimt I øjet kan man derfor godt sige – kender du dragen, kender du kina. I hvert fald en lille smule.

Fold ørene ud

Men vi må hellere få startet fra begyndelsen. 
Allerførst lidt om kinesiske skrifttegn I bred forstand. I lighed med skriftens opståen andre steder begyndte kinesisk skrift som billeder eller stiliserede former. Folk tegnede det, der var vigtigt for dem at fortælle. En hest, en ko, månen, solen – ting, man kunne føle på eller se. Efterhånden som samfundet blev mere komplekst, blev det nødvendigt at foretage det magiske spring fra fysiske genstande til abstrakte koncepter. Over tid udmøntede det sig I en formel udtale af det afbildede, og på den måde blev primitive billeder omdannet til rigtig skrift. Og det er det springende element: lyd og ord hænger uløseligt sammen. Husk det, når du ser dragen.

Må vi præsentere ...

Lad os så få syn for sagen
Dragon Illustration 1

Her er den igen
Dragon Illustration 2

og igen
Dragon Illustration 3

Og her i et væld af former
Dragon Collage 

De tidligste udgaver af tegnet er indfældet i dyreknogler og har tydeligvis noget billedlignende over sig, mens senere afbildninger fra bronzekar er mere stilistiske størrelser. I sin nuværende form er dragen næsten uigenkendelig i forhold til sine fjerne forfædre: 龍 på kinesisk (traditionelt), 龙 på kinesisk (forenklet) og 竜 på japansk. Uanset hvilken udgave der kigger på dig på tværs af tid og sted er du nødt til at stille dig selv et spørgsmål: hvad i alverden skal det forestille? For at besvare det må vi se både på den form og den lyd, som dette flygtige væsen repræsenterer.

Sku ikke dragen på dens skæl 

Eksperter i tidlig kinesisk skrift fortæller os, at væsenet oprindeligt er piktografisk, hvilket betyder, at det er tegnet efter et rigtigt væsen. Venstre side siges at repræsentere hovedet og højre side kroppen. 

På nogle former er der sat ben på kroppen. Spidsen på “hovedet” forklares som enten horn eller en ornamental hovedbeklædning, som også findes på to af de fire andre hellige dyr (føniksfuglen og tigeren). Nogle forskere har foreslået, at det kunne være en form for firben eller en krokodille. Men hvis vi skal være helt ærlige, hvad skulle være så fantastisk ved reptiler, at man ville give dem den høje status, som dragen har nydt i årtusinder? Der må ligge noget andet bag.

Og ordet var hos … naturen

Når formen har nået sin grænse, overtager lyden. På moderne kinesisk hedder dragen lóng. Vi ved ikke med sikkerhed, hvordan udtalen lød for tusinder af år siden, men forskere har rekonstrueret et sandsynligt scenarie baseret på gamle rimbøger. En af teorierne går på, at det kan havde lydt i retning af ljwong, men der er naturligvis ingen måde, det kan bekræftes endeligt på. 

Ofte kan forskere parre ord, der er i familie med hinanden, altså ord, der grundlæggende har samme betydning. I dragens tilfælde er der ingen klare familierelationer, hvilket er tegn på, at vi har med et ganske særligt ord at gøre. En forsker hævder, at ordet kan være forbundet med det tibetanske ord brug, der betyder ‘torden’ eller ‘drage’. 

Et sted hinsides regnbuen

Hvis vi bliver ved det kinesiske sprog, kan det også være forbundet med lóng (tidligere ljung) 隆, hvilket betyder ‘tordnende’ ifølge en anden kilde. Et andet potentielt familiemedlem kunne være hóng (tidligere gong) 虹, der betyder regnbue. 

Interessant nok viser den tidligste grafiske form for 虹 en krummet drage med et hoved i hver ende, den såkaldte regnbuedrage. 

Dragon Illustration 4

På en måde ville det give mening, da den kinesiske drage er kendt som et overordentligt flygtigt væsen og i den populære mytologi ofte forbundet med vandige elementer som en styrende enhed og vejrfænomener som regn, skyer og torden. Faktisk har en forsker leget med den tanke, at det er de samlede elementarkræfter, regn og torden, som giver den ”ægte” betydning af det kinesiske ord for drage, nemlig ’lyn’.

Storm under opsejling

På en måde er ideen om, at dragen er forbundet med vejrfænomener understøttet af beskrivelsen af dragen i en autoritativ ordbog fra det andet århundrede. Der står:

“Dragen er den ypperste blandt de skællede og reptile væsener og kan gemme sig I mørket eller dukke op I dagslyset. Den kan blive mindre eller større, kortere eller længere. Den stiger mod himlen om foråret og dykker ned I vandets dybder om efteråret.”

Det ledte en af forskerne til at overveje, om dragen i virkeligheden var selve forbindelsen mellem luft og vand, altså legemliggørelsen af de hydroelektriske kræfter, torden, storme og lyn. Den lader vi stå et øjeblik. Set med en vis velvilje er denne forklaring fint i tråd med alle aspekter af dragen: 

  • Formen: Lyn som fænomen givet form baseret på den vridende bevægelse ved et symbolsk slangelignende væsen, hvis hellige status er angivet ved en rituel hovedbeklædning.
  • Lyden: En udtale, der efterligner naturen og minder om et lynnedslag.
  • Betydningen: En primal naturkraft – hydroelektrisk kraft

Alt dette symboliseret ved en enkelt størrelse. Ret genialt.

Dragon

Er koden knækket?

Var det virkelig så nemt at knække dragekoden? Sikkert ikke. Dragen er en kompleks størrelse, som nok rummer en hel del mere, end vi er kommet ind på her. For det første er dragen ikke kun et kinesisk fænomen – praktisk taget hele verden er fyldt med dragesagn og -legender. Det gamle Mesopotamien har sin Marduk, Mesoamerika har sin Quetzalcoatl, nordboerne har deres Midgårdsorm. Og det er bare toppen af isbjerget. Men lad os bare lade den kinesiske drage blive i rampelyset – den har bevist, at den kan stå på egne ben.