Digitale
tendenser 2017

Vigtige digitale tendenser i 2017

2017 nærmer sig med hastige skridt! Det betyder, at tiden er inde til at se nærmere på nogle vigtige tendenser på den globale digitale markedsplads. Vi regner ikke med, at noget af det vil komme som et chok for dig, og det skal det helst heller ikke, når vi ser på, hvad der ligger lige om hjørnet. Vi har sammensat en liste for at skabe lidt struktur over nogle af tidens centrale udviklinger og for at give en oversigt over de tendenser, du kan og bør agere på.

Bemærk: De digitale tendenser er ikke nævnt i en bestemt rækkefølge. De er alle vigtige, men vil have en forskellig indvirkningsgrad på forskellige virksomheder.

Adblockers

Udbredelsen af adblockers har været massiv, siden Apple sagde god for dem og optog dem i App Store i 2015. En nylig undersøgelse fra Global Web Index viser, at 3 ud af 4 brugere af mobile enheder over hele verden blokerer reklamer eller er interesseret i at gøre det. Det er altså mange! For at gøre denne tendens endnu mere dramatisk, er nogle netværksudbydere i gang med at se på, hvordan man kan blokere reklamer på netværksniveau.

For brands betyder det, at indhold skal være mere fængende, underholdende og værdifuldt end nogensinde før for at nå frem til forbrugerne. En lang række brands behersker allerede disciplinen med rigtig gode resultater til følge: Red Bull er et godt eksempel på en virksomhed, der rammer plet ved at producere et populært musikakademi, en online tv-station, et motorsportsmagasin og afholde en myriade af events. Det er selvfølgelig et af de mere ekstreme eksempler, men budskabet går klart igennem: hvorfor bøvle med reklamer, når du kan skabe indhold, som andre rent faktisk sætter pris på og deler?

COTD-diagrammer

Glokalisering

Da internettet nåede det brede publikum var det en fantastisk måde for brands over hele verden at eksponere sig på. I de tidligere dage var blot det at være repræsenteret online noget af en bedrift. Da forbrugere først havde vænnet sig til idéen om at browse og shoppe produkter online, begyndte de også at forvente mere fra onlinebutikker end blot deres tilstedeværelse der. I dag ser forbrugere gerne, at brands tilpasser sig efter lokale markeder og endda taler sproget som en lokal. Derfor er globalisering og lokalisering nu kombineret i én stor kuffert med glokalisering. Brands, der formår at tilpasse deres produkter og indhold eller lokale forhold er dem, der kommer til at skille sig ud fra mængden. Undersøgelser foretaget af Common Sense Advisory viser, at forbrugere i alle aldre foretrækker information på deres eget sprog.

“Forbrugere i alle aldre foretrækker deres eget sprog … Hvis et website ikke understøtter deres modersmål vælger de med stor sandsynlighed et andet produkt eller forlader websitet” – Does Age Affect Foreign-Language Tolerance?, Common Sense Advisory, 2016

Platforme styrer

Disruption er det helt store for tiden. Selskaber som Uber og Airbnb har opnået utrolig vækst ved at udnytte cloud-baserede platforme til at skære mellemleddet væk. Android og Apple har også haft enorme fordele fra at tænke i platforme (kan nogen huske Symbian?). Disse platforme formår på fremragende vis at skabe mere gnidningsfri markeder, som købere og sælgere kan interagere på. Transaktioner udføres helt ukompliceret og alle deltagere drager fordel af den ekstra værdi (selvom sidstnævnte har været et omstridt emne). Det handler ikke længere om at have de bedste produktnavne, men i stedet om den platform de sælges igennem.

“King Digitals Candy Crush genererede mere end $1 milliard i omsætning i både 2013 og 2014 … Pokémon Gos del af betalende brugere i forhold til samlede brugere er 10 gange højere ” – Kan ‘Pokémon Go’ mon virkelig sikre Apple $3 milliarder over de næste to år? Variety, 2016

Cybersikkerhed

Der findes to typer af selskaber i verden: dem, der har været udsat for hackerangreb og dem, der ikke er klar over det endnu. Det siger man i hvert fald. Faktum er til gengæld, at dine data har en værdi, og at udefrakommende vil forsøge at angribe din virksomhed og få fat i dem. Derfor er det nødvendigt, at virksomheder træffer foranstaltninger for at beskytte disse data. Tendensen vil fortsætte med at vokse i kommende år på samme måde som cybersikkerhed fortsat vil være en af de ting, vi prioriterer højt, når vi købet på nettet. Som bevis på den hastigt stigende betydning af cybersikkerhed kan du se mere om investeringer i cybersikkerhed fra startups som rapporteret af CB Insights.

Finansieringshistorik for cybersikkerhed

Bedre indhold

Efterspørgslen på digitalt indhold vil fortsætte med at stige, i takt med at flere og flere går på nettet og flere og flere bruger mere tid der. Men der er også et skift i den type af indhold, der efterspørges digitalt, i takt med udviklingen af smartphones og hurtigere netværksforbindelser. En tydelig ændring er den stigende grad af videoindhold. Prøv at se denne nylige oversigt fra Hubspot, som var med i deres indlæg om fremtiden for indholdsmarketing.

Forbrugeradfærd

Det er heldigvis nemmere end nogensinde for at skabe videoindhold. Prisen på kameraer og lyssætning er faldet drastisk, og i dag kan alle og enhver poste videoer online. Den store forskel fremadrettet vil være kvaliteten af indhold. Det er ikke nok at producere blogindlæg på samlebånd for at generere leads, brands vil blive nødt til at fokusere på indlæg, der tilfører værdi, og den slags tager længere tid at producere.

Omnichannel

Med de skærpede kundeforventninger og teknologiske muligheder, er vi så fremme ved den såkaldte "age of the customer (forbrugerens tidsalder)" som afløser for informationstidsalderen? Det afhænger af, hvem du spørger. Kunder længes efter den service, de tidligere blev mødt med i den lokale butik (måske nok mere nostalgisk tænkt end realiteten). Der, hvor de allerede kendte dit navn, dine behov og din smag i det øjeblik, du trådte ind gennem døren. For at kunne opnå dette online er det nødvendigt, at marketingteams indsamler og udnytter data og indhold, som passer til hvert trin på kunderejsen, på hvert sprog og for hvert eneste relevant behov. Mange brands kæmper i disse dage med at få indhold publiceret, for ikke at tale om at få det personaliseret og målrettet unikke kundetyper. Så der går nok lidt tid endnu. Accenture Interactive har konkluderet, at kunder generelt ikke får deres forventninger opfyldt. Virksomhederne er desværre ikke en gang tæt på.

Accenture How Do You Feel-diagram

Du kan læse mere i Accenture Interactives omfattende undersøgelse her. Dette problem er præcis, hvad omnichannel-marketing forsøger at udbedre. Selvom brands’ ikke endnu er på niveau til at kunne opfylde kundernes forventninger, vil dem, der allerede nu går i gang med at skabe bedre oplevelser drage fordel i det lange løb. Du kan læse mere om omnichannel-marketing i vores serie i fire afsnit om emnet.

Tilpas dig eller dø

Stilstand er ikke en gangbar mulighed på den globale markedsplads. Hvis virksomheder ikke udvikler sig og bliver bedre, er der andre, der er klar til at overhale dem. Og når man først er blevet sat af, er det svært at komme tilbage i feltet. Derfor skal CEO'er være bevidste om, hvor deres virksomhed er på vej hen, og foretage justeringer efter deres eget brands løbebane. Prøv at se nærmere på sagen med Blockbuster. Netflix dukkede pludselig op og rystede godt og grundigt op i markedet for on-demand-underholdning og overhalede Blockbuster, der endte som en saga blot. Videoudlejningskæden gik fra 4.000 butikker til at annoncere lukning af fysiske butikker og stop for dvd'er sendt med post i 2014. Og for at gøre det endnu værre tilbød Netflix i 2000 Blockbuster at indgå samarbejde, men blev afvist. Virksomheden var bekymret for at miste dele af egen forretning med en onlinetjeneste (ville det være slut med gebyr for at aflevere film for sent?) og endte med at blive knust. Den slags forandringer kan dukke op i form af disruption eller at der låses op for nye muligheder. Uanset hvordan de indtræffer har den globale markedsplads åbnet op for en verden af innovation – noget, der betyder, at historier som den med Blockbuster regelmæssigt bliver fortalt.

Blockbuster versus Netflix
Aktiepris: Blockbuster vs Netflix via Google Finance

Fremtiden er her

Det var et par af de store digitale tendenser, der vil komme til at ændre den måde vi driver forretning på i 2017. De er set ud fra vores perspektiv her hos LanguageWire, en innovativ aktør i oversættelsesbranchen, og derfor gennem vores særlige optik. Men vi tror på, at disse tendenser vil komme til at forme den måde virksomheder investerer og opfører sig på tværs af brancher og lande. Dem, der tilpasser kursen og vælger den optimale tilgang vil komme til at se, hvad fremtiden bringer i mange år fremover.

SSAB's 500 % stigning
i kunde-leads

Læs, hvordan SSAB med hjælp fra LanguageWire opnåede en massiv stigning i antal kunde-leads fra deres nye globale website.