Explainer
videoer

Sådan laver du en god explainer video

Vi kan alle godt lide at få opmærksomhed. Og brands kan især. Desværre kan opmærksomhed være et nulsumsspil. Vi lever i en tid med med rigtig meget information. Moderne forbrugere bliver bombarderet med reklamer hvert eneste vågne øjeblik. Så hvordan kan du vinde kapløbet om opmærksomheden?

Ikke alt indhold er lige meget værd

Det er ikke nok at skabe indhold, der er værdifuldt og interessant. Du bliver også nødt til at overveje, hvordan du får det ud til din målgruppe. Nogle former for kommunikation er mere effektive end andre. Og det er vigtigt at levere indhold, der er nemt at fordøje.

Korte videoer kan være en af de bedste måder at booste din online-tilstedeværelse på.

I kampen om opmærksomheden er videoer bedre end tekst, stillbilleder og lyd. Faktisk bruger vi 100 % mere af vores tid på websites, hvor der er videoer end på sider, hvor der ikke er. Vil du gerne sælge et produkt? Så husk på, at dine potentielle kunder er 85 % mere tilbøjelige til at købe noget, hvis de har set det i en video først.

Hvad er en explainer video?

En god proces

Det kan føles lidt overvældende at lave videoindhold. Det kan være, at du synes, at det er nemmere at få et bureau til klare det hårde arbejde og guide dig igennem processen. Men selvom produktionsomkostningerne er faldet inden for dette område, kan bureauernes priser stadig være tårnhøje for noget, der faktisk ikke er så svært at lave. Her får du nogle tips til, hvordan du kan lave en fængende video om dit brand uden at vælte budgettet.

1: Research

Research – explainer videoer 

Det er her, du lægger fundamentet for det, der videre skal ske. Hvis du får lavet den rigtige research, så bliver resten meget nemmere. Først skal du være sikker på, at du forstår dit produkt eller din ydelse. Brug informationen i dit produktbrief (såsom salgsargumenter, målgruppe og konkurrenter) for at få et overblik over, hvad det er nødvendigt at lave.

Dernæst skal du finde ud af, hvilken slags udfordringer din målgruppe har. Hvis du forstår deres udfordringer, kan du lave en video, der er interessant for dem, ved at vise dem løsninger på en eller flere af de udfordringer, de har. Her er det et godt tidspunkt at gøre brug af de køberprofiler, du har gemt i en skuffe et sted.

Til sidst skal du brug al den information, du har indsamlet, til at lave et brief for din explainer video. Briefet kommer til at være referencepunktet for dit interne team samt for eventuelt ekstern bistand, du får.

2. Fordel din ressourcer

Fordel dine ressourcer – explainer videoer 

Nu har du dit brief, så hvad er næste skridt?

Du skal bruge en tekstforfatter, en projektleder, en grafisk designer, en videoproducent, en editor, modeller, voiceover-speaker og sprogspecialister, der kan lokalisere din video til dine respektive målmarkeder.

De fleste virksomheder har selv en tekstforfatter. Tekstforfatteren kan arbejde sammen med produktejerne og andre relevante kolleger om at udarbejde budskabet. Det er altid godt at have et ekstra sæt øjne, der kan hjælpe dig med at finjustere indholdet, f.eks. en korrekturlæser og/eller en teksteditor. Du skal også bruge et storyboard over din video, som du kan bruge til visualisere det, du gerne vil have frem. Det kan grafiske designere, art directors og tekstforfattere hjælpe dig med. Du kan også outsource opgaven, hvor der er behov for det.

De fleste brands har brug for hjælp fra en videoproducent. Det er en person, der ved, hvordan man optager film, redigerer, laver lyd og eventuelt også animationer. Det kan være, at du er heldig at finde en person, der kan klare det hele med Adobes værktøjer (f.eks. Premiere, After Effects og Audition). Ellers kan din videoproducent få sine underleverandører til at hjælpe med at producere din video.

Hvis du vil have en live-action video, skal du bruge modeller. Det er en opgave, vi typisk overlader til videoproducenten. Når du indgår kontrakter med modeller, skal du være opmærksom på, at de skal vide, hvor videoen skal bruges (f.eks. på messer eller til onlinereklamer). Det samme gælder for din voice over-speaker. Prisen varierer, afhængigt af hvordan videoen bruges.

Endeligt skal du tilpasse videoen til alle dine markeder, så du kan få fuldt udbytte af dit nye indhold. Det betyder, at du skal bruge et team af sprogspecialister, der ved, hvordan man taler din målgruppes sprog. Det kan være oversættere, korrekturlæsere og flere voice over-speakere (eller du kan bruge undertekster). Der skal også afsættes tid til ekstra redigering af videoen. Det kommer vi ind på senere.

3. Tekstforfatning

Tekstforfatning – explainer videoer 

Som tidligere nævnt kan din egen tekstforfatter lave manuskriptet baseret på dit videobrief. Det betaler sig også altid at bruge en teksteditor, der har erfaring med manuskripter, til at kaste et blik på teksten. Prøv at læse teksten højt for at høre, hvordan den lyder. Det giver en anden opfattelse end blot at læse den på skærmen.

Derudover er det også en god idé at få udefrakommende til at læse dit manuskript. Det kan være mennesker i dit personlige netværk eller måske forretningspartnere. Du skal sikre dig, at dit budskab fremstår så tydeligt og letforståeligt som muligt, så test det ved at få andre til at læse teksten.

Når dit manuskript er klart, kan du lave dit storyboard. Afhængigt af dit teams grafiske evner kan du lave en grov skitse af det, du gerne vil have, eller du kan lave en mere detaljeret visuel guide. Jo mere detaljeret dit storyboard er, jo mindre tid skal din videoproducent bruge på at lave videoen.

4. Lav videoen

Lav videoen – explainer videoer 

Nu skal du samle alt det indhold og referencemateriale, du har, og sende det til videoproducenten. Det er dit manuskript, storyboard, videobrief, brandmateriale (bl.a. logoer, farvekoder og illustrationer) og voiceover (hvis du selv er projektleder). Vi bruger selv VoiceArchive til vores voiceover-arbejde.

Husk musikken. Det skal være noget, der matcher dit brand og understøtter dit indhold, så du får skabt en audiovisuel oplevelse. Du kan lade videoproducenten finde musikken eller selv søge efter den på platforme som Music Vine.

Der kommer typisk til at være flere udgaver af din video. Du skal arbejde sammen med videoproducenten på op til flere revisioner for at sikre, at indholdet lever op til dine krav. Husk, at hvis der er noget, der irriterer dig de første par gange, du ser videoen, så bliver det ikke bedre, når du ser den igen i løbet af de kommende måneder.

Det endelige indhold bør bestå af din video på kildesproget, en version med hardcodede undertekster til sociale medier og en undertekstfil (.srt, .sub eller .sbv) til YouTube, Vimeo eller din indbyggede videoafspiller.

5. Tilpas

Tilpas – explainer videoer 

Hvis du gerne vil fange nogens opmærksomhed, skal du tale deres sprog. Common Sense Advisory har fundet frem til, at 80 % af alle B2B-indkøbere er mere tilbøjelige til at købe et produkt, når der er produktinformationer tilgængelige på deres eget sprog. Og det er ikke det eneste – der kan også være brug for visuelle ændringer, når du arbejder med tværkulturel kommunikation.

Her er nogle ting, du skal tage med i betragtning, når du tilpasser dit indhold til andre markeder:

– Oversæt manuskriptet. Det er et godt udgangspunkt. Du skal arbejde med oversættere, der forstår din branche og dine markeder. Det er også en god idé at finjustere oversættelsen med hjælp fra en teksteditor, på samme måde som med kildeteksten.

– Lokalisering af voiceover-indhold. Find en stemme, der matcher alle dine markeder. Derefter skal voiceover-speakeren enten prøve at matche med timingen i din video, eller du skal få videoproducenten til at redigere din originale video, så den matcher med voiceover-speakerens naturlige timing.

– Vil du gerne undgå udgifterne til for mange voiceover-speakere? Så skal du bruge undertekster. Det betyder, at du skal tage dit oversatte manuskript og få lavet nye hardcodede undertekster og undertekstfiler.

– Juster billedsproget. Hvis der er tekst i din video, så bør du få den lokaliseret. Og det kan også være en god idé at ændre noget af det visuelle materiale, så det matcher den nye kulturelle kontekst. Vil en henvisning til amerikansk fodbold f.eks. fungere for din franske målgruppe?

Det kan virke overvældende, især hvis du har mere end et sprog. Og det er heller ikke et ukompliceret workflow. Derfor giver det god mening at henvende sig til en ekspert, hvis du vil lokalisere dine videoer til flere sprog. Heldigvis tilbyder oversættelsesbureauer, som LanguageWire ;-), også videolokalisering.

Andre overvejelser

Nu, hvor du har fået et godt overblik over, hvordan du laver en god explainer video, er her nogle andre ting, du kan overveje for at sikre, at dit indhold fanger seerens opmærksomhed.

De første fem sekunder er afgørende!

Du har kun et øjeblik til at fange en tilfældig seers opmærksomhed. Det er derfor, at onlinetrailere nu starter med minitrailere. Du skal overbevise seeren om, at det er tiden værd for dem at se resten af indholdet, også selvom det kun varer et minut.

Hold det kort

Snak ikke for længe om dit produkt. Du bør trænge igennem med dit budskab på ét minut. Du har ca. 200 ord til det. Du kan give seeren mulighed for at få mere at vide, f.eks. detaljerede instruktionsvideoer, webinarer, et telefonopkald eller et personligt møde.

Øvelse gør mester.

Vores sidste råd er, at du bare skal kaste dig ud i det. Her gælder det samme som for e-mailmarketing, blogs og andre former for indhold – jo oftere du gør det, jo bedre bliver du til det. Under processen med at skabe indholdet får du typisk gode idéer til fremtidige videoer. Skriv dem ned, og sørg for, at du kommer i gang med den næste så hurtigt som muligt.

Nu er det tid til at gå tilbage til det første trin og komme i gang med at skabe!

Læs flere arktikler som denne

Abonner på bloggen og hold dig informeret om tendenser inden for indhold til flere sprog og best practices. Indtast din e-mailadresse nedenfor: