Se demonstration


Optimer ROI 
 for jeres oversættelser

Maksimering af ROI for jeres oversættelser

Det er vigtigt, at I arbejder ud fra fakta, hvis I vil håndtere oversættelse optimalt. Med mindre I selvfølgelig hører til den udvalgte skare, der kan klare sig uden fakta. Forretningsrationalet er, at det handler om bundlinjen, og en klassisk målestok for bundlinjen er ROI (Return on Investment). I dette blogindlæg hjælper vi jer med at anlægge en faktabaseret tilgang til fordelene ved skabelse af indhold til flere sprog. Men lad os først se på de bagvedliggende årsager.

Behovet for indhold til flere sprog

Brands producerer mere og mere indhold for at nå ud til en større målgruppe. 76 % af B2B-marketingfolk og 77 % af B2C-marketingfolk siger, at de vil producere mere indhold i 2016 sammenlignet med 2015 ifølge Content Marketing Institute. De oversætter og lokaliserer også deres indhold i stadig større omgang, hvilket afspejler sig i en vækst på 5,52 % i oversættelsesbranchen fra 2015 til 2016.

Language Services Market by Region

"Det globale marked for outsourcede sproglige ydelser og teknologi vil beløbe sig til USD 40,27 milliarder i 2016” — Common Sense Advisory

Fordelene ved levering af en oplevelse på flere sprog understøttes af flere undersøgelser. Mere end halvdelen af respondenterne i en undersøgelse blandt forbrugere i ikke-engelsktalende lande, fortalte, at de sjældent eller aldrig handler på engelsksprogede websites. En separat undersøgelse konstaterede, at mere end 4 ud af 5 kunder er mere tilbøjelige til at købe et produkt, hvis onlineinformationerne er tilgængelige på deres eget sprog.

Det er altså vigtigt at tale det rigtige sprog, da jeres kunder ganske åbenlyst får en bedre oplevelse, hvis I kommunikerer med dem på deres modersmål. Men budgetterne er begrænsede, så det handler om at investere i indhold til flere sprog, så du opnår maksimal effekt. Lad os have det i mente, når vi undersøger, hvordan ROI kan måles for jeres oversættelser.

Måling af ROI

Langt størstedelen af brands opfatter oversættelse og lokalisering som en udgift. Men i virkeligheden giver det bedre mening at betragte det som en økonomisk mulighed. En undersøgelse fra 2013 udført af Common Sense Advisory understøtter netop denne betragtning. Den viser nemlig, at en tredjedel af respondenternes firmaer brugte 1 million dollar eller mere årligt på lokalisering, men kun 1 ud af 4 analyserede deres ROI.

ROI formula

I sin enkleste form er ROI nettoudbyttet fra investeringerne (indtægter minus omkostninger) divideret med udgifterne til investeringen. Hvordan måler man så bedst ROI for virksomhedens oversættelser? Først skal I definere jeres afkast.

1: Definer jeres afkast

Jeres afkast afhænger af virksomhedens forretningsmål, og hvordan I måler succes. I sin snævreste definition er ROI andelen af jeres nettooverskud i relation til de relevante omkostninger. Men afhængigt af jeres strategi er I måske mere interesserede i faktorer som antallet af nye kunder, deres samlede besøgstid på nettet, konverteringsrater, jeres markedsandel eller ganske enkelt mængden af trafik på jeres website.

Sælger I et fysisk produkt, kan I definere afkastet som det, I tjener ved at sælge produktet. Men hvis I er interesserede i leads, er jeres indtægt det beløb, I tjener på et typisk lead. Det bliver mere kompliceret, hvis I tager højde for forskelle på tværs af landegrænser, herunder købekraft og købsadfærd, men de økonomiske muligheder ved flere sprog er noget, vi ser nærmere på senere.

2: Mål jeres investeringer

Investering i oversættelser måles normalt i prisen pr. ord, så det burde ikke være vanskeligt at måle denne grundlæggende variabel. Den beregnes normalt som antallet af oversatte ord ganget med prisen pr. ord. Der kan også være faste omkostninger i forbindelse med den oversættelsessoftware, I bruger, men disse er også relativt enkle at indregne.

Det er straks sværere at måle de udgifter, der er forbundet med koordinering. Udgifterne kan variere markant afhængigt af kompetencerne hos jeres oversættelsespartner. Hvis I oversætter internt via e-mail og uden en oversættelseshukommelse, termbase eller andre oversættelsesværktøjer, arbejder I ineffektivt set ud fra moderne metoder. Og den tid, der skal bruges på at håndtere oversættelserne, går fra andre opgaver hos jeres copywritere, projektledere, webmasters, digitale marketingfolk og andre kreative folk.

Derudover skal I investere i andre områder end oversættelse for at opnå de fulde fordele ved nye markeder. Kundesupport er afgørende, og et lokalt salgsteam vil kunne åbne for et endnu større regionalt potentiale. Og det er netop her, det begynder at give mening at tale om, hvordan I kan maksimere afkastet fra jeres investering i oversættelser.

Optimer ROI for jeres oversættelser

Hvilke velafprøvede metoder findes der så til optimering af beregningen af ROI for oversættelse? I har brug for den rigtige teknologi, der reducerer mængden af manuelt arbejde og centraliserer processerne. I skal også identificere og investere i de sprog, som jeres virksomhed vil kunne opnå allermest med.

Håndtering af oversættelser

Et godt TMS-system (Translation Management System) automatiserer en stor del af oversættelsesprocessen. Det er driveren, der giver jer mulighed for at arbejde mere effektivt og følgelig giver bedre kvalitet. I stedet for at sende oversættelsesprojekter ud via e-mail og derefter manuelt skulle jagte den korrekte fil eller korrespondance, samles alt ét sted i skyen. De største fordele ved et godt TMS-system ligger i effektivitet, adgang til et netværk af professionelle oversættere, mulighed for et samlet overblik over projekter og udgifter samt fælles værktøjer, der sikrer, at alle er på samme kurs. Og ikke at forglemme: i muligheden for at skalere.

LanguageWires TMS-system favner alle disse fordele – og mange flere. LanguageWire fungerer som en facilitator, der skaber forbindelse mellem brands og et globalt netværk af sprogspecialister samt de bedste projektledere og engineers i branchen. Når I håndterer jeres oversættelsesprojekter i LanguageWire, har I adgang til flere forskellige moduler i en og samme platform, hvilket giver bedre ROI for jeres oversættelser. Her er et udvalg af de moduler, I har adgang til.

Oversættelseshukommelser og termbaser

LanguageWire platform

Oversættelsesværktøjer (også kaldet CAT tool), som dem, vi har integrereret i LanguageWires platform, forbedrer effektiviteten og giver stærkere resultater.

Ville det ikke være skønt ikke at skulle betale for at oversætte den samme tekst to gange? Det er en af fordelene ved oversættelseshukommelser (TM'er). TM'er er standardteknologi, der anvendes i forbindelse med oversættelser, og de er en stor fordel for både virksomheder og oversættere. Når oversætteren producerer en oversættelse, lagrer TM'en den i segmenter, som er lette at finde igen, når lignende indhold dukker op igen senere. TM'en overvåger oversættelserne i redigeringsvinduet, hvor oversætterne arbejder, og giver oversætteren besked, når et lignende segment dukker op i hukommelsen, så den tidligere oversættelse kan genanvendes. Det sparer jer ikke alene for tid og penge, men sikrer også konsistente brand-budskaber.

En termbase fungerer som en ordliste. Den indeholder forhåndsgodkendte termer, som er specifikke for et givet brand. En god oversættelseshukommelse giver oversætteren besked, når der dukker en standardterm op, og tilbyder den korrekte oversættelse med det samme. Det fremmer konsistens og forenkler oversættelsesprocessen.

Kort sagt fungerer en TM som en dynamisk database over allerede oversat indhold, hvor termbasen er en ordliste, der er unik for jeres brand. Begge styrker kvaliteten af indhold til flere sprog, sparer tid og reducerer oversættelsesomkostningerne, hvilket samlet styrker ROI på den lange bane.

Samarbejde i InDesign

WeAllEdit

Med WeAllEdit kan flere brugere redigere i InDesign-dokumenter i WYSIWYG-format på samme tid.

LanguageWire har udviklet værktøjet WeAllEdit, der giver flere brugere smarte muligheder for at samarbejde om InDesign-filer. Med WeAllEdit får I adgang til InDesign-filer, der uploades til skyen, og I kan kommentere og redigere i dem uden at skulle involvere DTP eller installere InDesign lokalt.

Værktøjet er en kæmpe hjælp til korrekturlæsning og kan også bruges i andre sammenhænge, fx i forhold til feedback til layout og hurtig opdatering af copy i InDesign-dokumenter. Danske Bank benytter WeAllEdit og sparede 1.500 timer det første år. Novo Nordisk opnåede massive tidsbesparelser – hele 15 % af deres samlede tidsforbrug til DTP. Hvis I arbejder med InDesign-dokumenter i jeres virksomhed, kan I uden tvivl se potentialet.

Samarbejd med de bedste på den optimale måde

Network

En anden velafprøvet metode til optimering af ROI ligger i at arbejde sammen med de bedste folk på en innovativ platform. Hos LanguageWire har vi forbedret vores oversættelseskvalitet ved at strømline den måde, vi arbejder sammen med vores foretrukne sprogspecialister på, og det har styrket den overordnede kvalitet markant. Og fordi vores håndplukkede specialister arbejder kontinuerligt på samme projekter, opnår de et indgående kendskab til brandet og måden at kommunikere på, hvilket igen giver endnu bedre oversættelser. Det er også en klar fordel at have et godt dialogsystem, som gør det lettere at kommunikere med teamet og følge projekterne undervejs. Når alle nødvendige oplysninger og projekterne er samlet et sted, er det bare så meget nemmere at gøre et godt stykke arbejde. Og når al kommunikation samtidig er strømlinet, behøver du ikke bekymre dig om manglende leveringer, når deadline nærmer sig.

Vælg de rigtige sprog

Når oversættelsesteknologien fjerner en stor del af de administrative udgifter, bliver det samtidig meget enklere at tilføje flere sprog. Men selvom marginalomkostningen pr. sprog falder, er det stadig vigtigt at prioritere, hvilke sprog I investerer i. Mange brands benytter kun to eller tre sprog i deres kommunikation. LanguageWire har gennemført undersøgelser, som dog viser, at større virksomheder i gennemsnit opererer med seks sprog på deres website. Men er det nok? I takt med at flere og flere mennesker bruger internettet, udgør hovedsprogene en stadig mindre del af den globale markedsandel. Ifølge Common Sense Advisory krævede det i 2007 12 sprog at nå ud til 80 % af populationen på internettet. Tallet var steget til 14 sprog i 2015.

Men er det nok at se på andelen af det globale publikum? De økonomiske muligheder, der ligger i de enkelte sprog, er en mere relevant målestok for virksomheder, der står over for at skulle træffe strategiske beslutninger. Common Sense Advisory medtager BNP, befolkningstal og internetpenetrationsrater, når de beregner tallene. Ud fra denne tilgang udgør bare 14 sprog hele 90 % af det samlede globale, digitale potentiale i 2016.

Online Languages Market Share

Kilde: Digital Opportunity: Top 100 Online Languages for 2016 — Common Sense Advisory

For at styrke virksomhedens ROI anbefaler CSA en lagdelt tilgang, hvor virksomheden grupperer sprogene og anvender forskellige lokaliseringsdybder. Som I kan se på billedet ovenfor er der 12 Tier 1-sprog, der tilsammen udgør 88,5 % af det digitale potentiale i 2016. Ben Sargent beskrev dette for nylig i en artikel i Brand Quarterly: "Tier 1-sprog afspejler deres største markeder og serviceres med fulde produktlinjer, alt informerende indhold og alle marketingkampagner. Tier 2-markeder tilgodeses med et mindre udvalg af indhold og kampagner, mens Tier 3-sprogsites præsenterer et minimalt udvalg bestående af statisk information, herunder virksomhedens kontaktoplysninger".

Men det er også vigtigt at huske på mulighederne for langsigtet vækst. Engelsk, tysk, fransk, italiensk, hollandsk og koreansk udgør en uforholdsmæssigt stor andel af det økonomiske potentiale baseret på målgruppens størrelse. Man kunne fristes til at antage, at andelen for disse sprog vil falde mest i takt med at resten af verden kommer op i gear med deres onlineøkonomi. Det kan derfor svare sig også at overveje det langsigtede potentiale for et givet sprog, når man prioriterer, hvilke sprog man vil investere i.

En brik i det store puslespil

Glem ikke, at ROI kun er én måde at måle jeres succes på. Det kan blive en ganske kompleks manøvre at skulle identificere alle variabler, og indsatsen kan ende med at skygge for eventuelle fordele. Når man ser på ROI over tid, er det vigtigt at tage højde for nettonutidsværdien (NPV) ved sammenligning af investeringer.

Resultatet bliver mere præcist, jo flere variabler I tilføjer. Til gengæld bliver beregningen også langt sværere. Så invester i denne beregning med udgangspunkt i de ressourcer, I har til rådighed. Det vigtigste er at fokusere på jeres behov, og hvor I kan opnå de største effektivitetsforbedringer ved at vælge de rigtige sprog, de rigtige værktøjer og den rigtige oversættelsespartner.

Optimer ROI for jeres oversættelser

Gratis whitepaper: Udnytter dit oversættelsesbudget det fulde potentiale? Se, hvordan du får de bedste resultater, når du skaber indhold til flere sprog, i vores nye whitepaper.

Optimer ROI for oversættelse