Sprog 
 i udvikling

Hvordan teknologi er drivkraften bag sprogets udvikling

Sproget vokser og tilpasser sig hele tiden og udvikler sig, når vi kommer på bedre ord, der afspejler vores samfund eller kultur. Det reflekterer i særdeleshed kompleksiteten i den måde, vores liv flettes sammen med teknologien på. Og når vores teknologi udvikler sig hurtigere end nogensinde før, så gør vores sprog det også. For i lighed med teknologien bestræber vi os på at optimere sproget, så vi kan kommunikere komplekse idéer så tydeligt som muligt på den mest effektive måde.

Mange eksperter er af den opfattelse, at vores tekniske ordforråd og hverdagsslang vokser hurtigere end nogensinde før. Omkring halvdelen af verdens befolkning har nu forbindelse til internettet, og vi ser en markant stigning i kommunikationen. Idéer, ord og udtryk kommer til verden og formidles med forbløffende hastighed. Tidligere tog det år, før fagsprog overgik fra udviklere til brug blandt almindelige mennesker. Men nu, takket være den voksende indflydelse som teknologien har på økonomien og brugen af sociale medier, indlemmes teknisk jargon i hverdagssproget utroligt hurtigt.

Udtryk som "botnet", "net-neutrality" og "backward compatible" er alle tekniske termer, der blevet føjet til den amerikansk-engelske ordbog Merriam-Webster sidste år. Hvis du ikke ved, hvad de betyder, kan du spørge en virtuel assistent som Siri, Google Assistant eller Alexa.

Center for Corporate Studies kan giver dig en indføring i forretningssprog. Kilde: YouTube

Tech-virksomheder, der har fokus på innovation, er drivkraften bag mange af de nye ord. Udtryk opfindes typisk her for at beskrive nye teknikker eller processer, men de kan også fungere som en form for "branding" for en virksomhed. Hvis et brandnavn bruges af almindelige mennesker, er det formentlig det ultimative markedsføringskup. Kendte eksempler er verberne "at google", "at skype" og "at photoshoppe". Mindre kendt er vendingen at "lave en uber" (at vende op og ned på et marked og genskabe det), eller, som brugt i videoen ovenfor: "Det er Uberen inden for (indsæt branche)!"

Når ord får nye betydninger

Ord kommer ikke ind i vores sprog som fuldt dannede eller i deres endelige tilstand. Betydningen af ordet i sig selv udvikler sig over tid, og vores forståelse og opfattelse af det ændrer sig med. Et eksempel er betegnelsen "nørd". Det var engang et nedladende ord, der blev brugt til at fornærme mennesker, der var ensomme, socialt akavede eller outsidere. I dag er det gået hen og er blevet et hæderstegn. I dag er "nørdisme" lig med "pålidelig ekspertise", hvilket repræsenterer et paradigmeskift i informationsalderen. Ændringen skyldes til dels den økonomiske succes for Silicon Valley-pionerer som Steve Jobs og Bill Gates, hvis virksomheder i dag omsætter for milliarder af kroner og har mere viden om vores dagligdag end nogen andre. Og hvis viden er magt, er nørden blevet kongen.

Hvem bestemmer, hvilke ord der er værdige til at ende i en ordbog – og kan de følge med tempoet?

Tidligere generationer har måske anset ordbøger som forvaltere og forsvarere for "korrekt" sprog – men sådan forholder det sig ikke længere. De fleste større ordbøger fokuserer nu på at beskrive det sprog, folk faktisk bruger, og undlader bevidst støvede, akademiske indvendinger.

I 2007 fjernede Oxford English Dictionary ord, der beskrev naturen, bl.a. agern, mælkebøtte, mistelten, græsmark og piletræ, fra deres juniorudgave, der retter sig mod skoleelever. De erstattede ordene med termer såsom "blog", "bredbånd", "chatroom", "cut-and-paste" og "MP3-afspiller", hvilket skabte furore blandt forældrene. Mens nogle forældre appellerede til ordbogen om at genindføre naturordene, kunne andre forældre dog ikke se problemet. De mente, at jo mindre bogen var, jo større sandsynlighed var der for, at børnene tog den med sig i skoletasken.

Oxford Dictionaries siger, at deres nyeste trykte standardudgave indeholder omkring 220.000 ord. Men de store internationale ordbøger er dog ikke længere begrænsede af det fysiske bogmedie. Deres onlineudgaver er endnu større og udvikler sig hele tiden, og de optager nye ord fra onlineuniverset med imponerende hastighed. Moderne redaktører gennemsøger internettet efter nye opslag, og de opfordrer jævnligt folk til at indsende ord og forslag.

Oxford English Dictionary – sådan føjes nye ord til Oxford-ordbogen. Kilde: YouTube

Sidste år tilføjede onlineordbogen Merriam-Webster nogle ganske kreative forslag. Blandt de bemærkelsesværdige eksempler er "Trumpadour" (der beskriver den amerikanske præsident Donald Trumps hår), "nomophobia" (angsten for ikke at have adgang til sin mobiltelefon), "unfortunancy" (hvor man overvældes af en række uheldige begivenheder) og "conlang" (et falsk eller opfundet sprog). Mens nogle af ordene kan forekomme en smule barnlige for nogle ældre mennesker, er det netop i det kreative lag, hvor brugbare, præcise og holdbare ord kommer til verden.

Hvor de vilde ord bor

Der findes dog også knap så organiske bestræbelser på at dykke ned i ungdommens udvikling af sproget. I Tyskland afholder den velansete "Langenscheidt"-ordbog årligt en konkurrence om at finde årets mest cool ord for teenagere. Folk inviteres til at sende ord ind, hvorpå en jury bestående af gymnasieelever, YouTube-stjerner, sprogfolk, lærere og journalister kårer vinderen. Årets ord i år var "Flysein", der stammer fra det engelsk udtryk "being fly", og bedst kan oversættes til cool, med på noderne, overlegen osv. Beslutningen overraskede mange, da udtrykket betragtes som gammeldags på engelsk. Men mest af alt overraskede det mange unge mennesker, da de aldrig havde hørt om det, endsige brugt det.

Ordbog
Tyskerne kan stemme på deres Årets ord

Ord opfindes, når sproget bliver forslidt, kedeligt, udtryksløst og fortærsket. Det er her, unge mennesker kommer ind i billedet. De skaber nye ord for at tilføre nye perspektiver på sociale interaktioner. Typisk dukker ordene op i populærkulturen, hvor påvirkningen fra gadeslang kan ses. Et eksempel på (ungdommeligt) sprog, der har udviklet sig organisk i Tyskland er brugen af tyrkiske, arabiske og kurdiske ord, som bruges af rapperen og kunstneren Haftbefehl. Hans sange blander ikke kun ord fra de tre sprog med tysk, men afspejler også den kulturelle og økonomiske påvirkning i det indvandrersamfund, han voksede op i. På den måde indtager han nyt territorium Hans besked lyder: Jeg skammer mig ikke over min arv, og hvis du er interesseret i det, jeg snakker om, så må du slå det op eller tale med en som mig. Hans musik er blevet lovprist i medierne, og nu forstår alle selv ord som "abi" (der betyder "bror" på arabisk).

Memes og internetsprog driver sprogudviklingen mere end nogensinde før

Nogle af ordene i internetkulturen ligner ikke engang rigtige ord. Hvad har TMI (too much information), FOMO (fear of missing out) og ICYMI (in case you missed it) f.eks. til fælles? De er alle forkortelser, der ofte bruges på nettet – og de er relativt nye tilføjelser til Merriam-Webster-ordbogen. Det understreger, at definitionen på, hvad der udgør et ord, ændrer sig. Samtidig er det tydeligt, hvor meget tid vi i grunden bruger online og hvordan den mest almindelige kommunikationsform på internettet – nemlig det skrevne sprog – afspejler sig i vores talte sprog.

Andre ordbøger, der blev skabt online, udvikler sig også. For eksempel vokser emoji-tastaturet, der bruges i besked-apps, med hver opdatering, som det officielle Emoji Consortium udgiver. De piktografiske symboler er kommet langt fra dengang, vi indtastede smileys med vores keyboards. De kan udtrykke følelser, være en ting eller en situation og er universelt anvendelige, uanset brugerens modersmål. Deres voksende kompleksitet afspejler også den offentlige debat. For nylig blev emoji-paletten udvidet til også at inkludere emojis med kvinder i forskellige arbejdsroller. Det blev gjort for at afspejle inklusion og mangfoldighed i samfundet.

Som den gamle talemåde siger: Man kan ikke ikke kommunikere

Så hvis vi allerede kommunikerer ved hjælp af små piktografiske figurer online, hvor er sproget så på vej hen? Nogle forskere og eksperter mener, at fremtidens ændringer i teknologien i sidste ende vil ændre selve sproget.

Ken Perlin, der professor i computervidenskab på New York University, mener f.eks., at fremtidens sprog vil bestå af færre mundtlige udtryk og snarere vil handle om kommunikere med en kombination af bevægelser og lyde. Han siger, at det vi kender som knap så langt ude-teknologier som "augmented reality" ikke vil være augmented for fremtidens børn. Det vil bare være normalt, da de aldrig har kendt andet. Han siger også, at uden byrden ved at skulle lære en virkelighed at kende, hvor former og farver ikke er begrænset af naturfysiske love, kan børn gå hen og vende op og ned på vores måde at kommunikerer på – et brud med de seneste 5.000 års tradition.

Læsefærdigheder på internettet og fremtiden

Unge menneskers sprogbrug og teknologi kan nogle gange være vanskeligt at afkode, men udgør samtidig nøglen til at forstå udviklingen af sproget omkring os. De idéer, der nævnes her, er blot nogle af de måder, sproget ændrer sig på, og hvor ændringerne er størst. Men efterhånden som teknologien og samfundsstrukturerne bliver mere og mere afhængige af hinanden, tager ændringerne fart.

Læs flere arktikler som denne

Abonner på bloggen og hold dig informeret om tendenser inden for indhold til flere sprog og best practices. Indtast din e-mailadresse nedenfor: