Engelsk er ofte førstevalg som virksomhedssprog, fordi alle kan tale og forstå det. Men kan de nu også det? Vores erfaring siger os, at tingene er lidt mere komplicerede end som så.
Omtrent halvdelen af alt online-content er på engelsk. Men kun ca. 400 millioner mennesker har engelsk som modersmål! Hvis vi tæller dem med, der har lært engelsk som fremmedsprog, når vi stadig kun op på 1,4 milliarder mennesker i alt.
Med andre ord er et sprog, som tales af omkring 15 % af jordens befolkning, blevet verdens fællessprog.
Så kan man ikke lade være med at spekulere over, hvad det betyder for kommunikationen, når virksomheder vælger engelsk som koncernsprog? Skal teams bekymre sig over folks engelskkundskaber? Og hvad kan de gøre for at bygge bro over sprogbarriererne?
For at blive klogere på spørgsmålet kontaktede jeg min kollega Lawson Stapleton, som ikke kun har en baggrund inden for små sprogmodeller, men også personlig erfaring med at bo i udlandet. Han har oplevet på egen krop, hvordan det føles at rive sig selv op med rode, lære et nyt sprog og integrere sig i forretningsmiljøet i et fremmed land. Desuden ved han en hel del om videnskaben bag at tale et andetsprog.
Han hjalp mig med at forstå, hvorfor sprogkyndighed er kompliceret, hvordan sprog kan være årsag til gnidninger, og hvordan man kan hjælpe sit team med at lykkes på trods af disse udfordringer.
Lad os aflive en udbredt myte: Nej, alle kan ikke tale engelsk
Ofte bemærker ingen, at folk taler forbi hinanden. Især når det camoufleres af gode engelskkundskaber.
"Alle taler engelsk", som en forretningsmand sagde her – overbevist om, at det egentlige problem var kulturen. Det er en udbredt antagelse i erhvervslivet.
Selv blandt de 1,4 milliarder mennesker, der taler engelsk, er niveauet langt fra ensartet. Det er også særdeles subjektivt.
Folk, der synes, at de taler flydende engelsk, kan stadig godt føle sig på glatis, når snakken falder på tekniske emner eller omfatter nicheprægede termer. De tror måske selv, at de forstår, hvad der bliver talt om, selv om de faktisk ikke gør.
Lawson understreger, at: "Man kan ikke umiddelbart vurdere en persons opfattelsesevne ud fra en samtale eller personens egen idé om, hvor godt vedkommende faktisk taler."
Det er et problem, selv når et team har virkelig gode engelskkundskaber.
Selv små forskelle i udtryksevne blandt medlemmer af et engelsktalende team kan have indflydelse på, hvem der kommer til orde, og hvem der ikke gør, hvilket igen har reelle konsekvenser for teamets præstationer.
Ulige sproglige færdigheder kan påvirke gruppedynamikken og magtrelationerne.
Medarbejdere, som er bedre til at udtrykke sig på virksomhedssproget, vil ofte blive forfremmet hurtigere og få større magt og indflydelse end kolleger med ringere sprogkundskaber eller selvtillid.
Det gælder endda, hvis de mindre sprogkyndige medarbejdere er fageksperter, der ligger inde med kritisk viden.
De kan blive holdt ude fra vigtige beslutninger eller forhandlinger alene på grund af denne sproglige ubalance.
Disse små uoverensstemmelser i opfattelsen af folks sprogkundskaber kan udløse en masse gnidninger. Og de kan være svære at få øje på.
En overraskende årsag til, at folk taler forbi hinanden: deres identitet
Forskning viser, at sprog aktivt påvirker vores opfattelse af os selv og verden omkring os.
Det er vigtigt i erhvervslivet. Vores personlighed er grundlaget for, hvordan vi omgås andre mennesker, om vi tør blande os i en samtale, og hvordan vi løser problemer.
Folk har som regel en stærkere følelsesmæssig tilknytning til deres modersmål. Det kan føles mere nærgående at tale om minder fra barndommen på det sprog, som minderne blev skabt på. Det at bruge et andetsprog kan skabe en professionel distance. Og det kan være en styrke eller en svaghed.
Forskning tyder på, at folk har mindre selvtillid (og mindre lyst til at blande sig i samtaler), hvis de har lært engelsk i et akademisk miljø, end hvis de har lært det under mere afslappede forhold. Hvis man har lært engelsk i et meget konkurrencepræget miljø, vil man måske se den "engelsktalende version" af sig selv som ikke god nok eller som en, der altid skal præstere, mens "modersmålsudgaven" føles mere afslappet og naturlig.
Det gør en forskel, fordi det har direkte indflydelse på, hvilken udgave af dem selv folk trækker frem under en samtale.
"Ord er lidt ligesom værktøjer,” forklarer Lawson. "Man kan tage et hvilket som helst ord til sig og bruge det, som man vil. Og jeg tror, at ens personlighed afgør, hvordan man bruger det."
Hvis man pludselig får adgang til en helt ny "værktøjskasse" – et nyt sprog – hvordan påvirker det så ens personlighed på det sprog?
Hvordan kan man hjælpe sit flersprogede team?
Sprog afspejler ikke kun en kultur, det former også aktivt kulturen.
Teams, som fungerer på et fælles virksomhedssprog, skal også opbygge en ny kultur sammen.
Lawson foreslår, at man under samtaler holder pauser for at give plads til, at andre kan komme til orde. Det kan være svært at bryde ind i en samtale på et andetsprog, ikke kun rent sprogligt, men også med hensyn til de uskrevne sociale regler for, hvornår det er ens tur til at tale.
Hvis en person, der ikke har det talte sprog som modersmål, forholder sig tavs, kan det blive fejlfortolket som manglende interesse, imødekommenhed eller kompetence eller som generthed. Men det kan faktisk også skyldes, at vedkommende mangler selvtillid, overser de sproglige tegn, der angiver, hvornår næste person kan sige noget, eller måske har brug for ekstra tid til at behandle sproglige input.
Man kan også tilbyde lidt ekstra hjælp i situationer, hvor det er særlig vigtigt, at alle kan følge med og bidrage. Nogle vælger at tilbyde sprogkurser. Andre muligheder er oversætte onboarding- eller introduktionsmaterialer eller undertekste townhalls.
Tolkning er også en mulighed, der kan sikre, at alle forstår komplicerede emner i brancher som life sciences og fremstillingsindustrien og inden for jura. Når deltagerne kan lytte til deres eget sprog, kan de koncentrere sig om budskabet i stedet for at bruge energien på at forstå sproget. Det kan frigøre mentale ressourcer til at bidrage og deltage.
Målet er ikke "perfekt engelsk", men fælles forståelse
Sprog vil altid påvirke, hvordan teams samarbejder, træffer beslutninger og opbygger en kultur. Målet er ikke at tale flydende, men at nå en fælles forståelse. Med den rette opmærksomhed, de rigtige rammer og den nødvendige støtte til kritisk kommunikation kan dit team gå fra blot at "tale samme sprog" til faktisk at forstå hinanden.
Denne artikel blev oprindeligt udgivet i februar 2026-udgaven af Lost & Found in Translation, vores månedlige nyhedsbrev med indsigter, holdninger og betragtninger fra rigtige mennesker, som arbejder med lokalisering.
