Se demonstration

LanguageWire etablerer en ny ledende rolle som Chief Integration Officer og udnævner en ny Chief Operations Officer

ledelsesgruppen

København, den 24. marts 2022: Stig Jørgensen, nuværende Chief Operations Officer hos LanguageWire, træder ind i en ny rolle som Chief Integration Officer (CIO). Signe Winther Poulsen, nuværende VP for Operations Excellence, er for nylig blevet udnævnt til Chief Operations Officer (COO).

Stig Jørgensen har siden 2011 opbygget den funktionelle del af LanguageWires drift. Han har spillet en vigtig rolle i forbindelse med etableringen af flere af vores seneste strategiske tiltag og blandt andet støttet opkøbet af Xplanation og Frontlab i 2018 og det nylige opkøb af AWS Group i 2022.

"Stig har mere end 10 års erfaring hos LanguageWire og kender virksomheden ud og ind. Jeg er sikker på, at han vil være et enormt aktiv for vores kommende M&A-aktiviteter og til at opbygge den rigtige integrationsmodel for LanguageWire efter fusionerne," siger LanguageWires CEO Søren Bech Justesen.

"Jeg ser frem til at fortsætte med at styrke og fremskynde vores M&A-aktiviteter. Mit fokus er at levere kvalitetsservice og tilføre værdi til vores kunder," siger Stig Jørgensen.

Som CIO vil Stig Jørgensen støtte LanguageWires vækstplan, sikre forretningskontinuitet og være ansvarlig for integrationsaktiviteterne efter fusionerne hos LanguageWire. Han vil fortsætte med at lede Vendor & Quality Excellence.

Signe Winther Poulsen, nuværende VP for Operations Excellence hos LanguageWire, udnævnes til ny Chief Operations Officer. Under Signe Winther Poulsens ledelse er Operations Solutions vokset væsentligt i størrelse og betydning i løbet af de seneste tre år.

"Signe har omfattende branchekendskab og mere end 17 års erfaring hos LanguageWire. Vi glæder os til at lære og videreudvikle vores kompetencer i C-teamet," siger Søren Bech Justesen.

"Jeg er spændt og stolt over muligheden for at repræsentere vores fantastiske driftsorganisation på en fælles mission om at opfylde og overgå vores kunders behov. Jeg ser det som en fantastisk mulighed for at udvikle mig og lære noget nyt. Jeg er nysgerrig efter at se, hvordan jeg bedst kan understøtte LanguageWires ambitioner," siger Signe Winther Poulsen.

Signe Winther Poulsens ansvarsområder som COO omfatter Operational Excellence, DTP & Localization Engineering.

Stig Jørgensen og Signe Winther Poulsen bliver en del af direktionen og refererer til CEO Søren Bech Justesen.

For at få flere oplysninger om LanguageWires ledelse klik her.

Få yderligere oplysninger:

CEO, Søren Bech Justesen
Tlf.: +45 2911 0025
@: sju@languagewire.com

Om LanguageWire

LanguageWire blev grundlagt i 2000 og tilbyder et økosystem til styring af sprog- og indholdsydelser, der gør det muligt for virksomheder at skabe kontakt til og kommunikere med målgrupper over hele verden gennem skræddersyet AI-teknologi og menneskelig ekspertise. LanguageWire følger sin vision om at gøre global kommunikation smartere og mere effektiv og tilpasser løsninger til kundernes behov, automatiserer workflows og leverer indhold til flere sprog gennem en sikker infrastruktur.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Jeres rejse mod en effektiv og strømlinet håndtering af indhold på tværs af mange sprog starter her! Fortæl os om jeres behov, så skræddersyr vi den perfekte løsning til din virksomhed.