Brugervenlig onlineplatform

Vi har gjort det komplicerede enkelt. Du vil opdage, hvor nemt det er at navigere i LanguageWire-platformen, se projektstatus og KPI'er, opdatere din brugerprofil, samarbejde med sprogspecialister og kolleger og ikke mindst bestille nye projekter.

Spar tid og penge

Strømlin dit indhold til flere sprog i en innovativ platform.

Gennemsigtigt

Vi giver dig den værktøjskasse, du skal bruge til at kontrollere, håndtere og optimere dine workflows.

Få bedre kvalitet og større gennemslagskraft

Arbejd med sprogspecialister fra hele verden, og arbejd med førende værktøjer i branchen.

En fantastisk brugeroplevelse udgør kernen i alt, hvad vi gør hos LanguageWire. Vores mål er at gøre det så nemt som muligt for dig at arbejde med sprogspecialister fra hele verden. Derfor har vi udviklet den bedst tænkelige platform til at skabe indhold til flere sprog. Den største gevinst for dig? Et boost i din produktivitet og dine kompetencer.

Mit overblik

Vi har taget komplekse workflows, KPI'er, ydelser og interaktionsmuligheder og kogt dem ned til letforståelige oplysninger. En stor del af dette kan du se på Mit overblik. Når du er logget ind, får du en nem oversigt over din TM- og volumenrabat, dit aktuelle forbrug vs. dit forbrug sidste år samt dine mest brugte sprogspecialister. Du kan også nemt se projektstatus og om dine projekter ligger til igangsætning, er ved at blive konfigureret, er i gang eller afsluttet.

Start projekter

Vi har også gjort det nemt at starte et nyt projekt. Du kan benytte vores standardiserede workflows eller dine egne brugertilpassede workflows i projekt-tab'en. Er du i tvivl om, hvilke services der er de rette for dig? Opret dit projekt med hjælp fra projektguiden. Du kan også konvertere dine mest almindelige projekter til projektskabeloner og undgå besværet med at skulle sætte dem op på ny. Du kan også gemme projektudkast. Det er især ideelt, hvis du afventer indhold fra en kollega og ikke kan bestille projektet med det samme.

Nemt at navigere i

Sidebjælken fører dig til de vigtigste områder, f.eks. økonomisk overblik og sprogværktøjer, og du altid kan få adgang til din profil i øverste højre hjørne. Du kan også se dine faste sprogkonsulenter. Har du spørgsmål til din nuværende LanguageWire-løsning? Kontakt din account manager. Vil du gerne have et brugertilpasset workflow eller måske gode råd til et nyt projekt? Så er din projektleder altid klar til hjælpe dig.

Projektoverblik

I projektoverblikket kan du få et hurtigt overblik over dine projekter. Du kan se, om projekterne ligger til igangsætning, er ved at blive konfigureret, er i gang eller afsluttet. Derudover kan du filtrere projekter eller føje attributter til projektforløbet. Du skal blot klikke på ikonerne over projektlisten og justere forløbet, så det passer til dine behov.

Integration

Da LanguageWire-platformen er cloud-baseret, kan du få adgang via en browser, uanset hvor du er. Men for virksomheder, der ønsker et maksimum af automatisering, er en integreret løsning den bedste måde at bruge LanguageWire-platformen på. En LanguageWire Connector giver dig mulighed for at håndtere oversættelser direkte i din digitale platform. Det betyder, at du kan bestille oversættelser fra dit CMS- eller PIM-system med det velkendte checkout basket-flow. Det nye indhold på flere sprog returneres derpå direkte til din digitale platform, hvorefter du kan implementere det. Det er alt sammen noget, der sparer dig for tid, fordi du undgår at skulle rode med et hav af filer og foretage manuelt copy-paste-arbejde.

Tag kontakt

Vi har mange flere ydelser, der kan hjælpe dig til at nå ud til dit globale publikum. Kontakt LanguageWire-teamet i dag og få en snak om det, du har brug for. Vi finder den perfekte løsning til dig.

Kort og godt

  • LanguageWire er en platform, hvor du kan skabe indhold til flere sprog.
  • Under Mit overblik får du en nem oversigt over de vigtigste oplysninger.
  • Der er flere forskellige måder at bestille projekter på, afhængigt af hvad du har brug for
  • Dine faste sprogkonsulenter sidder klar til at hjælpe dig.
Technology User Interface EN

PDF

Er du klar til at nå ud til dit globale publikum?

Nu kan du kommunikere på det rigtige sprog via overlegen teknologi i samarbejde med vores eksperter. Kontakt LanguageWire-teamet eller kom i gang med det samme.