Se demonstration

Søren Bech Justesen er ny CEO i LanguageWire

Søren Bech Justesen er ny CEO i LanguageWire

LanguageWire har udnævnt Søren Bech Justesen til ny CEO.

Frederiksberg – 11. juni 2020: LanguageWire har udnævnt Søren Bech Justesen til ny CEO. Han afløser Henrik Lottrup, der som grundlægger og CEO i LanguageWire har ført virksomheden op blandt verdens 20 førende virksomheder inden for sprog- og indholdsydelser. Søren træder ind i rollen som CEO fra sin nuværende stilling som LanguageWires CFO.

Søren har gjort en imponerende karriere inden for IT-branchen og har ti års international erfaring som CFO i virksomheder, der har været både succesrige og rentable. Under ham voksede de med mere end 200 % gennem opkøb og organisk vækst. Han indledte sin karriere i den danske IT-virksomhed NNIT, hvor han fungerede i flere ledende stillinger, før han blev CFO. Søren kom til LanguageWire fra IT-infrastrukturvirksomheden Conscia, hvor han var koncern CFO. Adspurgt om, hvorfor han besluttede sig for at påtage sig den nye rolle, fremhæver Søren sit ønske om at opskalere LanguageWire.

"Jeg træder ind i rollen som CEO hos LanguageWire med stor entusiasme," siger Søren. "Vi har en avanceret international platform til sprog- og indholdsydelser, og vi servicerer mere end 1.000 kunder. Som virksomhed har vi en utrolig talentmasse. Det er en unik base for optimering og vækst.

Søren fortæller, at hans fokus kommer til at ligge på at forbedre skalerbarheden af virksomheden og derigennem etablere det ideelle fundament for fremtidig vækst – organisk såvel som gennem fusioner og opkøb. Han vil fortsat fokusere på udviklingen af LanguageWires indholdsplatform, som er en vigtig differentiator for virksomheden, og sideløbende fortsætte investeringerne i LanguageWires banebrydende løsning til neural maskinoversættelse. Det er investeringer, der yderligere hjælper virksomheder til at strømline deres indholdsworkflows.

Henrik Lottrup, selskabets stifter, fortsætter som storaktionær og medlem af bestyrelsen. Han forbliver aktiv i virksomheden med fokus på fusioner og opkøb og fortsætter som en vigtig strategisk rådgiver. "LanguageWire står stærkere end nogensinde, og jeg er virkelig tilfreds med, at vi har kunnet finde en så stærk kandidat internt i LanguageWire. Jeg er overbevist om, at LanguageWire kommer til at fortsætte sin positive kurs under Sørens ledelse og vil opleve fortsat vækst på både nye og eksisterende markeder."


Om LanguageWire

LanguageWire er verdens førende platform for sprog- og indholdsydelser. Siden 2000 har LanguageWire hjulpet brands med at skabe globalt indhold ved hjælp af innovativ teknologi, strømlinede workflows og et verdensomspændende netværk af sprogspecialister.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Din vej mod den nemme måde at skabe indhold på flere sprog begynder her. Fortæl os om de problemer, du har med skabelse af indhold – vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at opbygge den perfekte indholdsløsning til dit brand.