Se demonstration

Bridgepoint Development Capital bliver partner med LanguageWire

Billede af et håndtryk

LanguageWire blev grundlagt i 2000 og er i dag en af de førende teknologibaserede udbydere af sprog- og indholdsydelser (LSP'er).

Frederiksberg – 19. august 2021: Bridgepoint Development Capital indgår partnerskab med LanguageWire ("LanguageWire" eller "virksomheden") og overtager aktiemajoriteten i virksomheden. Partnerskabet med Bridgepoint sikrer støtte til LanguageWires fortsatte udvikling og ambitiøse vækstplaner, der vil blive styret af den eksisterende ledelse, og er et udtryk for LanguageWires ledende markedsposition.

LanguageWire blev grundlagt i 2000 og er i dag en af de førende teknologibaserede udbydere af sprog- og indholdsydelser (LSP'er). LanguageWire tilbyder et økosystem til styring af sprog- og indholdsydelser, der gør det muligt for virksomheder at skabe kontakt til og kommunikere med målgrupper over hele verden gennem skræddersyet AI-teknologi og menneskelig ekspertise. Siden begyndelsen har LanguageWire været overskudsgivende og har i dag en årlig omsætning på mere end 60 millioner euro.

I 2017 erhvervede den danske kapitalfond CataCap en majoritetspost i LanguageWire. Dengang ønskede CataCap at gennemføre markante ændringer i LanguageWire i løbet af de følgende 3-5 år. Gennem organisk vækst og strategiske opkøb har LanguageWire øget sin omsætning med mere end 125 %, firdoblet indtjeningen (EBITDA) og er gået fra 150 medarbejdere til mere end 400.

LanguageWires rejse

anførselstegn-ikon petroleumsblå

Gennem hårdt arbejde og dedikerede medarbejdere er vores strategiske ambitioner fra 2017 i høj grad blevet indfriet, og vi er overbeviste om, at LanguageWire kan videreføre den succesfulde udvikling med Bridgepoint som partner. Jeg vil gerne takke alle i LanguageWire for deres dedikerede indsats med det formål altid at forbedre produkter, ydelser og kvalitet for både kunder og forretningspartnere," siger Rasmus Lokvig, Partner hos CataCap.

 

Stort vækstpotentiale i de kommende år

Det globale marked for sprog- og indholdsydelser udgør nu mere end 20 milliarder euro årligt, og prognoser tyder på en årlig vækst på mere end 6 % fremover, ikke mindst på baggrund af et stadigt stigende behov for digitalt indhold på flere sprog og måder at automatisere indholdsflow på. Med det nye partnerskab vil LanguageWire udbygge sin position som en førende teknologibaseret sprog- og indholdsydbyder (LSP) med en ambition om at vokse organisk og gennem opkøb.

anførselstegn-ikon petroleumsblå

Vi har fulgt sprogbranchen tæt i noget tid, og vi er meget imponerede over LanguageWires rejse frem til nu. I dag har virksomheden en førende position takket være sit teknologibaserede servicetilbud, der kombinerer den nyeste teknologi med kompetente medarbejdere og et dedikeret ledelsesteam, og vi ser frem til vores partnerskab med virksomheden på det næste skridt i deres udvikling," siger Johan Dahlfors, Partner hos Bridgepoint Development Capital og ansvarlig for investeringer i Norden.

 

CEO hos LanguageWire, Søren Bech Justesen, har været en del af rejsen siden 2019.

anførselstegn-ikon petroleumsblå

Vi har haft et fantastisk samarbejde med CataCap, hvor vi i løbet af de seneste fire år har foretaget markante ændringer i LanguageWire i vores bestræbelser på at indtage en position som teknologibaseret markedsleder i sprogbranchen. Vi er utroligt glade for at have Bridgepoint som vores nye hovedaktionær, og vi er overbeviste om, at de vil være en solid partner for LanguageWire på vores ambitiøse udviklingsrejse fremover. Personligt er jeg stolt over, at vi har kunnet tiltrække en investor som Bridgepoint, der tror på vores strategiske retning, vores lederskab og vores organisation, og vi ser frem til at vokse yderligere og udvikle LanguageWire sammen med teamet fra Bridgepoint," siger Søren Bech Justesen, CEO hos LanguageWire.

 

Handlen afventer godkendelse af konkurrencemyndigheder.

Få yderligere oplysninger:

CEO, Søren Bech Justesen

Tlf.: +45 2911 0025

@: sju@languagewire.com


Om LanguageWire

LanguageWire blev grundlagt i 2000 og tilbyder et økosystem til styring af sprog- og indholdsydelser, der gør det muligt for virksomheder at skabe kontakt til og kommunikere med målgrupper over hele verden gennem skræddersyet AI-teknologi og menneskelig ekspertise. LanguageWire følger sin vision om at gøre global kommunikation smartere og mere effektiv og tilpasser løsninger til kundernes behov, automatiserer workflows og leverer indhold til flere sprog gennem en sikker infrastruktur.

Om Bridgepoint

Bridgepoint Group plc er verdens førende børsnoterede vækstinvestor med fokus på mellem-markedet med 27 milliarder euro AUM og lokal tilstedeværelse i USA, Europa og Kina. De specialiserer sig i private equity og private credit og investerer internationalt inden for seks primære sektorer – business services, forbrugere, finansielle tjenesteydelser, sundhedspleje, avanceret industri og teknologi.

Om CataCap

CataCap invester i små og mellemstore virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale og har en innovativ forretningsmodel med langsigtet bæredygtighed. CataCaps forretningskoncept er at fungere som en katalysator for bæredygtige ændringer gennem en systematisk og konsekvent tilgang, der styrker forretningsudviklingen, de operationelle processer og lederskabet i en aktiv interaktion med ledelsen og medarbejderne i CataCaps portefølje af virksomheder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Jeres rejse mod en effektiv og strømlinet håndtering af indhold på tværs af mange sprog starter her! Fortæl os om jeres behov, så skræddersyr vi den perfekte løsning til din virksomhed.