Se demonstration
Få succes
med PIM

Sådan får du succes med PIM (Product Information Management) og fremmer salget

Kimberley Stephens

Forfatter: Kimberly Stephens
Marketing Coordinator, LanguageWire
LinkedIn

Brands konkurrerer konstant om målgruppernes opmærksomhed og bombarderer os med oplysninger, der har til formål at fange vores opmærksomhed, friste os og i sidste ende fremme salget. Adgang til internettet, avancerede mobilteknologier og fremgangen inden for onlinedetailhandel har ændret den måde, vi researcher, sammenligner og køber produkter på.

De brands, der virkelig forstår, hvor kompleks den online forbrugerrejse er, vil også være bedre til at forstå, hvordan man konverterer online-osere til købere. Hvordan? Gennem nøjagtige, detaljerede og relevante produktoplysninger på tværs af alle kanaler i marketingmikset.

1. Er dine produktoplysninger nyttige og troværdige?

Lad os kigge på det seneste store køb, du har foretaget. Hvor indhentede du oplysninger om produktet? De fleste forbrugere benytter flere kanaler, når de skal indhente oplysninger om et produkt, f.eks. officielle websteder, anmeldelser på YouTube, produktbeskrivelser i onlinebutikker og endda de sociale medier. Hver kanal har en enorm indvirkning på forbrugerens tanker og følelser i forhold til det brand og produkt, som de researcher.

Da du endelig foretog det store køb, hvor valgte du så at gennemføre transaktionen? Uanset om det var i en onlinebutik eller i en fysisk butik, har du sikkert truffet beslutningen på baggrund af den tillid, du havde til de produktoplysninger, som du indhentede inden købet.

Hvis forbrugerne ikke kan finde tilstrækkelige produktoplysninger eller finder uoverensstemmelser i de oplysninger, de indhenter, vil de med stor sandsynlighed gå til en anden onlineplatform eller besøge en fysisk butik. Hvis du vil vinde kunden, skal du have detaljerede beskrivelser og fængende produktbilleder på tværs af alle kanaler.

2. Vækker dine produktoplysninger produktet til live?

Mange benytter den online butik som et virtuelt indkøbscenter, researcher og sammenligner produkter, men foretager det endelige køb i butikken, hvor de kan teste, inspicere og have det fysiske produkt mellem hænderne. Det har vi alle gjort, og det skal alle brands være opmærksomme på. For at komme dette fænomen til livs skal onlineforhandlere kunne tilbyde produktoplysninger, der vækker produktet til live og frister forbrugeren til at foretage et onlinekøb.

Hvordan vækker du dit produkt til live? Du skal kunne tilbyde omfattende produktoplysninger, inklusive produktspecifikationer og billeder, for at opnå den online forbrugers tillid og interesse. Førende brands sikrer konsistens på tværs af alle kanaler – inklusive tredjepartsforhandlere – ved at benytte et centraliseret PIM-system (Product Information Management) som en central kilde.

3. Er dine produktoplysninger relevante og lokaliserede til det globale marked?

I dag forventer forbrugerne at finde både grundlæggende og detaljerede produktoplysninger samt kontekstafhængigt produktindhold på deres eget sprog og i deres lokale valuta. Det kræver en indgående forståelse for lokale markeder og modersmål.

Hvis du vil sikre, at du får succes på den konstant voksende online markedsplads, og i sidste ende konvertere online-osere til aktive købere, skal du arbejde sammen med et netværk af eksperter i globalt indhold og intuitive teknologier , der sætter dit brand i stand til at få lokale målgruppers opmærksomhed.

Konklusion

En vellykket strategi for e-handel afhænger af et velfungerende PIM-system. Detaljerede beskrivelser og fængende produktbilleder på tværs af alle marketingkanaler, som konverterer online-osere til aktive købere. Produktbeskrivelserne skal være indbydende og vække produktet til live og friste forbrugerne til at foretage et onlinekøb. Sidst men ikke mindst skal produktoplysningerne være lokaliseret til globale markeder.

Download LanguageWire og inRivers whitepaper for at få mere at vide om, hvordan du giver indtjeningen et boost ved at automatisere produktoplysninger og sprogworkflow på tværs af afdelinger, grænser, leverandører og forhandlere.

Download den gratis white paper