Se demonstration

Google Translate – ven eller fjende?

Drew Davis

Forfatter: Drew Davis
Content Marketer, LanguageWire
LinkedIn

En person kigger på to computerskærme, den ene med Google Translate og den anden med LanguageWire Translate

Google Translate er hurtigt og nemt, men tilbyder ikke nogen sikkerhedsfunktioner eller skalerbarhed på virksomhedsniveau.

Nu kunne du fristes til at tro, at alle inden for sprogbranchen synes, at Google Translate er vores fjende. Nogle gør måske, og det kan der være en god grund til. Google Translates oplyste 500 millioner brugere oversætter 100 milliarder ord hver dag, hvilket sandsynligvis gør det til det mest benyttede oversætterværktøj hos gennemsnitsforbrugeren. Men hos LanguageWire går vi mere op i vores virksomhedskunders succes inden for erhvervslivet, og vi betragter ikke Google Translate som en konkurrent af grunde, vi uddyber nedenfor.

Som du sikkert allerede ved, er Google Translate et brugervenligt værktøj til lynoversættelse, som tilbyder oversættelser på alle dets 109 tilgængelige sprog, der spænder fra at være ganske imponerende til at være komplet komiske. Man kan ikke komme uden om værktøjets fordele, og vi synes, at du skal udnytte dem. På den anden side har Google Translate også nogle væsentlige ulemper, og det bør du være klar over. Som altid er det en rigtig god idé at kunne skelne ven fra fjende – og være opmærksom på dine muligheder.

I denne guide gennemgår vi fordele og ulemper ved Google Translate og kommer med vores anbefalinger til, hvordan du kan få det bedste ud af det, værktøjet gør godt.

Fordele:

  • Google Translate er gratis.
  • Google Translate er tilgængeligt 24/7 gennem webbrowsere samt særlige iOS- og Android-apps.
  • Google Translate er hurtigt og giver dig en omgående oversættelse på 109 sprog.
  • Google Translate baserer sin logik på menneskelig oversættelse. Logikken er ikke regelbaseret, og oversættelsen baserer sig på allerede oversatte onlinetekster. Maskinen udvikles konstant for at blive mere præcis og brugbar.

Ulemper:

  • Google Translate tilbyder ingen sikkerhed eller beskyttelse af dine data. Alt, hvad der bliver oversat gennem Google Translate, gemmes og analyseres af Google i henhold til deres servicebetingelser.
  • Google Translate tilbyder kun en ”grov” oversættelse. Din lynoversættelse er baseret på en scanning af relaterede dokumenter, websites o.lign., og derfra genererer programmet en foreslået oversættelse. Meget ofte er dette årsagen til manglende, forkerte eller dårlige Google Translate-resultater.
  • Google Translate tilbyder ikke nogen form for kvalitetskontrol eller tilpasning af teksten til bestemt sprogtone, layout, branche eller marked. Grundlæggende kan du aldrig være sikker på, at det materiale, maskinen spytter ud, er korrekt.

Vi anbefaler:

  • Brug Google Translate, hvis du har brug for hjælp til hurtigt at få en generel forståelse af en tekst.
  • Brug Google Translate, hvis du har brug for hjælp til at skrive uformelt til venner, familie eller bekendte på deres modersmål uden at skulle være bange for at sige noget dumt.
  • BRUG IKKE Google Translate til at oversætte følsomme oplysninger eller i situationer, hvor dit indhold potentielt kan være fortroligt.
  • BRUG IKKE Google Translate, når du skal være helt sikker på, at du kommunikerer korrekt på dit målsprog.

Et professionelt alternativ:

Skulle du – eller din virksomhed – have brug for et sikkert alternativ til Google Translate, vil et professionelt værktøj til lynoversættelse med tilhørende skalerbare løsninger, der er tilpasset til at opfylde dine behov, dække dig ind. Det kunne f.eks. være LanguageWire Translate.

  • LanguageWire Translate har forbedrede AI-egenskaber, der understøtter dine lynoversættelser med en forståelse for din virksomhed, hvilket resulterer i flersproget indhold af høj kvalitet, som er tilpasset dit brand.
  • LanguageWire Translate beskytter dine følsomme oplysninger inden for vores cloud-baserede sikkerhedsinfrastruktur på virksomhedsniveau.
  • Med LanguageWire Translate kan du trække og slippe hele dokumenter og opnå lynoversættelse af dine materialer i deres originale format.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Jeres rejse mod en effektiv og strømlinet håndtering af indhold på tværs af mange sprog starter her! Fortæl os om jeres behov, så skræddersyr vi den perfekte løsning til din virksomhed.