Oversættelse

Et netværk af professionelle oversættere fra hele verden sidder klar til at forvandle din tekst til de ønskede målsprog. Og med vores avancerede teknologi kan du være sikker på, at du får resultater af høj kvalitet og når nye markeder.

Kommunikation på modersmålsniveau

Alle vores oversættere er modersmålsoversættere og kvalitetstestede.

Nå ud til et bredere publikum

Du kan kommunikere med flere kunder, når du taler deres sprog.

Mulighed for at skalere

Hav et globalt netværk med tusindvis af sprogspecialister lige ved hånden.

Om oversættelse

En sælger skal kunne beherske det lokale sprog for effektivt at få dit budskab ud. Det samme gælder for dit indhold – du kan ikke dække flere regioner med blot ét sprog på en effektiv måde.

Der er to ting, du bør overveje:

  • Kan de forstå dig?
    En nylig rapport fra Common Sense Advisory viste, at "84 % af kunderne er mere tilbøjelige til at købe et produkt, når der er onlineoplysninger på deres eget sprog (Common Sense Advisory - Localization Matters, 2014).
  • Kan de finde dig?
    Din søgemaskineoptimering (SEO) får et voldsomt løft, når du producerer indhold til flere sprog.

Et globalt netværk af sprogspecialister

Det er ikke nogen nem opgave at beherske alle verdens sprog. Men det er nemt at få dine tekster oversat af vores netværk af sprogspecialister. Om det er spansk, tysk, fransk, japansk, kinesisk, arabisk eller mere end 175 andre sprog, så kan vi hjælpe dig. Alt, hvad du skal gøre, er at logge ind, uploade din tekst, læne dig tilbage og lade eksperterne hjælpe dig med at nå dit globale publikum.

ISO 17100-certificeret

LanguageWires netværk af oversættere følger omhyggeligt testede, ISO 17100-certificerede arbejdsgange, så du kan være sikker på, at dine tekster er i gode hænder. Vi tester også alle vores eksperter og foretager regelmæssig kvalitetskontrol af oversættelser og andet indhold til flere sprog. Dine tekster – fra oversættelser til hjemmesider og trykt materiale over mobilapps og teknisk dokumentation – håndteres af et team af eksperter, der følger best practice for branchen.

Med samarbejde som udgangspunkt

Hos LanguageWire mener vi, at du opnår de bedste resultater, når vi arbejder sammen. Din mulighed for at indgå i dialog, tydelige briefinger og et fast team hjælper dig med at nå dine mål – såvel som nye markeder. Vores erfarne team af projektledere sikrer, at du får de rette sprogspecialister til jobbet. Du kommer også til at nyde godt af vores specialiserede oversætteres omfattende viden inden for økonomi, teknologi, produktion, medicin og mode for blot at nævne nogle af de største områder.

Alle vores oversættere:
  • er professionelle og oversætter kun til deres modersmål
  • har minimum tre års erfaring med at oversætte
  • har relevant erfaring inden for det fagområde, de arbejder med.
Og via vores onlineplatform kan du:
  • vælge dit foretrukne leverandørteam for hvert sprog
  • kommunikere direkte med din oversætter på hver opgave
  • lære mere om oversætterne ud fra deres profiler.

1.500 ord om dagen

Du får altid en effektiv og professionel service. Vores oversættere oversætter 1.500 ord om dagen (2.000 for tekster med mere end 7.000 ord). Vores oversættere bruger derudover CAT-værktøjer (oversættelsesprogrammer), der gør selve oversættelsen nemmere. Det sikrer bedre kvalitet og sparer jer for både tid og penge.

Den altafgørende briefing

Du bør stille alle relevante referencematerialer til rådighed, så din oversætter kan levere de bedste resultater. Det kan være en style guide, officielle tekster, godkendte oversættelser eller en termbase. Jo større indsigt din oversætter får i hvad du har brug for, jo større er sandsynligheden for, at oversætteren lever op til dine forventninger.

Kort og godt

  • Professionelle oversættere, der arbejder på deres modersmål
  • ISO 17100-certificerede arbejdsgange
  • Branchespecialister
  • En fuldt transparent arbejdsgang styrker kommunikationen med oversætterne
  • Avanceret teknologi danner grundlaget for effektivitet
  • 1.500 oversatte ord hver dag (2.000 ved større mængder).
Oversættelse

PDF

Er du klar til at nå ud til dit globale publikum?

Nu kan du kommunikere på det rigtige sprog via overlegen teknologi i samarbejde med vores eksperter. Kontakt LanguageWire-teamet eller kom i gang med det samme.