Oversættere

Bliv en del af LanguageWire-kulturen

Over for vores kunder har vi forpligtet os til at levere produkter til tiden og af høj kvalitet. Det gør vi sammen med veluddannede, rutinerede og specialiserede oversættere. Både vores kunder og oversættere ved, at vi arbejder med en banebrydende it-profil. De ved også, at vi håndplukker og engagerer dygtige, professionelle mennesker rundt om i verden. Det gør os til en troværdig partner. 

Til de fleste af vores kunder etablerer vi et specifikt team af foretrukne oversættere, som altid leverer oversættelser til den konkrete kunde. Det giver vores oversættere og dermed også dig mulighed for at blive eksperter inden for de områder, kunderne arbejder med. Som følge deraf forbedres kvaliteten – ikke alene grundet dit kendskab til fagområdet og branchen men også grundet konsekvent brug af terminologi. Samtidigt skabes gennemsigtighed i forholdet mellem kunder, oversættere og os selv. Vi vil, at du kender kunden og at kunden kender dig.